Mental sundhed

Har du det svært med konflikter? Derfor skal du lære at sige nej

7. juni 2022
Af Thora Bruun Makita
Struds eller løve? Nogle brøler højt og sætter grænser, når det trækker op til konflikt, mens andre stikker hovedet i busken og håber på, at konflikten snart er overstået, selv om det fører til både frustrationer og ondt i maven. Psykologi ser nærmere på, hvorfor mange af os er så konfliktsky.

Du ligner en tør bogorm med de briller. Skal du sige fra eller grine? Du vælger at grine, for din kollega ville jo bare være sjov, og der er ingen grund til at ødelægge den gode stemning.

Nyt nedslag: Din bedste veninde har været ude at spise med jeres fælles veninde uden at spørge dig, om du vil med. Du føler dig udenfor og er ked af det.

Men du beslutter dig alligevel for at lade som ingenting, fordi det hurtigt bliver så akavet imellem jer, hvis du siger fra.

Måske vil dine veninder blive sure eller synes, at det er at dramatisere bagateller, hvis du siger noget, eller måske vil din stemme bævre?

Om aftenen siger din mand, at det er din tur til at putte børnene, det synes du nu ikke, det er, men okay …

At være konfliktsky er noget, Henriette Boysen kender til. Som terapeut og mangeårig underviser i psykoterapi er hun igen og igen stødt på klienter og studerende, der lider under egen konfliktskyhed.

Og netop fordi det er noget, de fleste kender og rammes mere eller mindre af, er det at lære at stå op for sig selv og tage konflikterne, når de opstår, et af de helt centrale omdrejningspunkter for Henriette Boysen på hendes nye psykoterapeutskole, Academy Copenhagen i Lyngby.

Konflikthåndtering og mangel på samme er nemlig noget, mange af os mangler redskaber til, mener hun. Undgår vi gang på gang konflikter, kan det få store negative konsekvenser for os selv, forklarer hun:

Om eksperten

Henriette Boysen er psykoterapeut og underviser kommende psyko­terapeuter i faget.

Hun har for nylig åbnet sin egen psykoterapeutskole, Academy Copenhagen.

Du kan læse mere om den her: academycph.dk

– Når vi er konfliktsky, samarbejder vi over evne. Man siger ja, når man i virkeligheden mener nej, og så bliver konflikten ikke forløst, men der opstår en konflikt inde i en selv, fordi man ikke tør stå op for sig selv. Det er frustrerende at bære på konflikten indeni, og man kan nemt blive meget selvkritisk, fordi man aldrig får sagt fra.

– Når man undertrykker egne behov gang på gang, og det er et behov at sætte grænser, kan det også resultere i, at man får depressive problemer. Den canadiske professor Leslie Greenberg har således lavet en undersøgelse, der viste, at uudtrykte følelser og behov kan sende folk ud i depression, forklarer hun, men understreger:

– Det er dog ikke fordi, det altid er dårligt at være konfliktsky. At undgå konflikten kan være helt på sin plads, fordi man vælger sine kampe. Den modsatte ende af spektret, altså folk der er meget konfliktsøgende, kan jo være meget anstrengende at være iblandt.

– Når vi er mennesker sammen, vil der altid være forskellige holdninger og stridspunkter. Det er en helt naturlig del af dagligdagen, at vi kan føle os trådt over tæerne indimellem, understreger Henriette Boysen.

– Men hvis man aldrig tør gå ind i konflikterne med hinanden, så kan der ske en form for sammensmeltning, som umiddelbart kan føles harmonisk og gnidningsfri, men det bliver dog på sigt et energiløst og kontaktløst felt, fordi vi ikke får lov til at være dem, vi er, men hele tiden må tilpasse os den anden. Derfor skal man ikke undgå konflikter, men man skal finde en måde at håndtere dem på.

– Konflikten er der jo, uanset, om I taler om den eller ej. Den, du er sur på i det skjulte, kan mærke, at der er opstået noget usagt imellem jer, men kan ikke finde ud af, hvad der er galt, hvilket kan resultere i, at vedkommende trækker sig, forklarer hun.

– Vi har netop brug for at gå ind i konflikten for at kunne reparere relationen. Det bliver nemlig ikke en sund relation, hvis man ikke får luftet ud. Efter en konflikt er det vigtigt, at man får vendt problemerne og prøver at se den andens perspektiv også. Det giver et tættere bånd, når man er kommet på den anden side konflikten, mener Henriette Boysen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Du oversamarbejder

Der er altså mange gode grunde til at tage tyren ved hornene og sige, når man er uenig i noget, men hvorfor tyr vi så alligevel ofte til strudsetricket, hvor vi venter på, vreden indeni går over?

– Det er at oversamarbejde. Denne strategi er en form for selvbeskyttelse. Når man undgår konflikten, kan det give en umiddelbar gevinst, fordi man virker åben og positiv, og alle kan lide én. Man er ikke én, der ødelægger den gode stemning, og man bevarer umiddelbart relationen, fordi man undgår konflikten og ubehaget.

– Det kan dog give bagslag, hvis man altid undgår konflikter, fordi det påvirker ens selvværd negativt, når man ikke står op for sig selv, forklarer Henriette Boysen.

Det konfliktsky mønster kan man have tillært sig allerede fra barnsben, mener terapeuten, hvis man har dårlige erfaringer med konflikter: Måske er man vokset op i en familie, hvor ens mening ikke blev hørt, hvor man er blevet skældt ud, hvis man sagde fra, eller måske blev man sendt ind på værelset, indtil man blev god igen.

Man har altså lært, at det ikke kan svare sig at sige sin mening højt og sætte grænser.

Biologisk set er der også en god forklaring på, hvorfor det kan være svært at gå ind i en konflikt og sige fra, mener hun:

– Mennesket er et flokdyr, og du adskiller dig fra flokken, når du tager en konflikt, fordi du måske mener noget andet end flertallet, eller dem, der har magten. Det kan være ubehageligt og truende: Bliver din mening hørt og accepteret, eller bliver du lagt på is af flokken?

Hvad kan du gøre ved det, hvis du er lidt for konfliktsky? Ifølge Henriette Boysen er det en god idé først at være nysgerrig på, hvad der sker med én i forbindelse med konflikter, og hvorfor man helst vil undgå dem.

For eksempel at turde stille sig selv spørgsmål som: Hvordan kan det egentlig være, at jeg ikke tager mig selv alvorligt? Bunder det i lavt selvværd? Hvad er jeg bange for?

I den konkrete situation, hvor man skal øve sig i at tage konflikten, er det råd, Henriette Boysen giver videre til klienter og studerende, der gerne vil deres konfliktskyhed til livs, simpelthen at turde være ærlig og sårbar omkring, hvordan man har det, men samtidigt stå ved sin grænse.

Den gode nyhed er, at du ofte vil erfare, at folk kan rumme mere, end din mor og far kunne.

Og skulle du alligevel komme til at sige ja til noget, hvor du mente nej, så er det aldrig for sent at vende tilbage. Det har du lov til, mener psykoterapeuten.