Vægttabsrådgiver: Sådan bryder du vanen med eftermiddagssnacking

Det er råkoldt og mørkt, og du er netop trådt ind ad døren efter en hektisk dag på jobbet, hvor du er skyndt dig videre for at handle, hente børn eller ordne andre ærinder. Nu nærmer klokken sig 17, og du skal i gang med at lave mad, hjælpe med lektier eller andre praktiske opgaver.

Så hvad gør du? Hvis du er ligesom mig, griber du til den første og den bedste slikpose, chokoladeplade eller bolle, du kan finde i skabet og fortærer den på nul komma fem.

Selvom det kan lyde uskyldigt, er der gode grunde til at se nærmere på netop den vane.

Det mener Gitte Boesen, der er vægttabsrådgiver med speciale i overgangsalderen og aktuel med bogen ’Sunde vaner i overgangsalderen’, som udkom den 2. januar.

– Skal jeg udpege en ting, der giver flest problemer, når det gælder at opnå den vægt og sundhed, vi ønsker, er det eftermiddagssnacking, siger hun uden tøven.

Netop den vane kan nemlig være et udtryk for, at der er nogle ubalancer i vores liv, som bliver vigtigere at gøre noget ved jo ældre vi bliver.

Hvad kan vanen være tegn på?

– Hvis du tænker tilbage på din dag, vil du måske kunne pege på, at du har sprunget et måltid over tidligere på dagen for at spare tid eller kalorier. Det kan også være, du er kommet for sent i seng eller har sovet dårligt, hvilket mange kvinder i overgangsalderen oplever. Det kan give dig et underskud af energi senere på dagen, som gør, at du rækker ud efter skuffen med slik eller müslibarer, siger Gitte Boesen.

Hvad er den mest effektive strategi til at bryde vanen med usund eftermiddagssnacking på kort sigt?

– Når du står i situationen, er et godt spørgsmål at stille: Hvad er det egentlig, jeg har behov for på det her tidspunkt? Har jeg behov for reel næring? Kan jeg uddelegere nogle af de opgaver, jeg skal nå? Eller skal jeg bare trække vejret i fem-ti minutter, hvis ikke jeg har mulighed for at hvile mig lidt?

I løbet af dagen kan man også forebygge følelsen af at være i underskud og overvældet sidst på arbejdsdagen.

– Det handler ofte om at få spist hensigtsmæssigt tidligere på dagen, så kroppen får det den har behov for. Det kan også være, du har brug for flere pauser i løbet af arbejdsdagen eller at ændre søvnvaner, så du ikke griber ud efter telefonen, lige før du skal sove.

– Generelt er det min erfaring, at du er mindre tilbøjelig til at ende i uønsket eftermiddagssnacking, når du arbejder med hele billedet omkring din sundhed, tilføjer Gitte Boesen.

Som vægttabsrådgiver får hun i sagens natur mange henvendelser fra kvinder, der gerne vil tabe sig. Men det er vigtigt for hende at understrege, at vægttab ”ikke kun handler om at blive slankere”.

– Der kan være æstetiske årsager til, at nogle ønsker at tabe sig, men jeg arbejder ikke med slankekure, men med varigt vægttab. En slankekur handler primært om at blive slank via en kur i en periode. Med varigt vægttab ser man på, hvordan man ændrer sin livsstil, så man bliver tilfreds med den og med sin vægt på en måde, der er realistisk i forhold til ens arbejde, familie og øvrige livssituation.

Hvis det lyder omfattende at se på hele sin livsstil, beroliger Gitte Boesen med, at selv små vaneændringer kan få stor betydning.

– Ofte drejer det sig om, at man skal ændre på to til fem vaner for reelt at forbedre hele fundamentet for ens sundhed. Det gælder især søvn, at få nogle gode overgangsaldervenlige måltider jævnt fordelt over dagen, og det jeg kalder intelligent motion, hvor man får den bevægelse, der er rigtig for en.

Hvis man nu primært gerne vil ændre sin vane med eftermiddagssnacking, kan man så ikke bare vælge et sundt alternativ?

– Du kan godt beslutte, at nu vil du spise gulerodsstænger eller et æble i stedet for slik. Men dels vil mange opleve, at de ikke kan holde fast i det, dels får du ikke set nærmere på, hvad vanen bunder i. For hvis du ikke spiser af fysiologiske årsager, som reel sult, men af andre årsager som udmattelse, frustration eller når du er ked af det, så ændrer du ikke vanen.

Og når vi ikke behandler vores krop og psyke hensigtsmæssigt, rammer det os ekstra hårdt i 40’erne, ifølge Gitte Boesen.

– Der er nogle andre hensyn, man skal tage efter de 40 år, for vi har ikke den samme energi eller overskud, som da vi var yngre. Så selvom det lyder mere effektivt at tage på en bootcamp i seks uger og få en sixpack, er det vi har brug for i højere grad gode rutiner, når det gælder alt fra måltider til motion og søvn.

Hvis det lyder lettere sagt end gjort, særligt hvis du er i eller omkring overgangsalderen, er det ikke så mærkeligt, ifølge Gitte Boesen.

– De hormonelle forandringer i overgangsalderen giver en anden påvirkning af østrogenreceptorerne i hjernen end tidligere, hvilket for mange fører til større følelsesmæssige op- og nedture. Har du været vant til at spise på dine følelser, kan du opleve, at du havde nemmere ved at styre det som 35-årig, end du har i 40’erne eller 50’erne. Det er det ikke dig, der er noget galt med, det er bare forholdene i din krop, der har ændret sig.

En af de ”fejl” Gitte Boesen oftest bemærker, at kvinder laver, når det gælder deres sundhed er, at de bruger de samme strategier, som da de var yngre.

– Men fra 40’erne og fremefter bliver der skruet op for sværhedsgraden, når det gælder sundhed, siger hun.

Når løsningerne ikke er ”lette”, er mulighederne for at skabe nogle vaner og en livsstil, der tager mere hensyn til vores behov til gengæld større, mener Gitte Boesen.