Krop & velvære
1. januar 2023

Menstruationssmerter: 4 effektive råd til at lette smerterne

Hovedpine, mavekramper og ustabilt humør er bare nogle af menstruationssmerterne, der ofte følger med, når det er “den tid på måneden”. Vi har samlet gode råd til, hvordan du bedst muligt kommer gennem din menstruation uden for mange smerter.
Af: af Redaktionen
Råd mod menstruationssmerter

Foto: Shutterstock og Unsplash

Menstruationssmerter kan være hovedpine, mavekramper eller ømhed i kroppen. Det kan variere meget fra kvinde til kvinde, og det er ikke alle kvinder, der kan slippe smertefrit gennem menstruationen.

For mange kvinder er menstruationssmerter en bremseklods for hverdagens gøremål, og det kan faktisk være noget af en udfordring at komme igennem menstruationsdagene med store smerter, hovedpine og ømhed.

Det kan være svært at finde ud af, hvad der præcist er et godt middel mod menstruationssmerter, og hvordan man bedst komme igennem dagene med menstruation.

Men der er faktisk en række råd, du kan følge, hvis du er meget generet af smerter under din menstruation.

Hvad er menstruationssmerter?

Menstruationssmerter er kræmpetrækninger i underlivet og skyldes, at livmoderen trækker sig sammen. Det er helt almindeligt at have menstruationssmerter, men hos 10 procent er de så kraftige, at de kan give en månedlig fraværsdag fra skole eller arbejde. Det skriver sundhed.dk.

Menstruationssmerter beskrives ofte som periodevise og skarpe smerter i underlivet. Smerterne kan også give udstråling til lænderyg og lårets for- og inderside.

Menstruationssmerter bliver for de fleste mindre kraftige med alderen, og for nogle har man også færre smerter, efter man har født.

Nogler kvinder oplever også ømhed i kroppen, oppustethed og i nogle tilfælde hovedpine eller menstruel migræne.

Hvorfor får man menstruationssmerter?

Menstruationssmerterne kommer fordi livmoderen trækker sig sammen. Nogle oplever også at have menstruationssmerter under ægløsning.

Ifølge Sundhed.dk kender man ikke helt præcist grunden til, hvorfor nogle kvinder oplever voldsomme menstruationssmerter, mens andre har menstruation uden smerter.

Dog ved man, at livmoderen danner store mængder af stoffet prostataglandin under menstruation, hvilket medvirker til kramper i den nederste del af maven.

Disse kramper medvirker ligeledes til den ømhed, som mange kvinder oplever i ryg og lænd under deres menstruation.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at smerterne også kan optræde i forbindelse med forskellige sygdomme i underlivet f.eks. endometriose, muskelknuder i livmoderen, betændelse og misdannelser af livmoderen.

Hvorfor gør menstruation så ondt?

Der kan være andre grunde til, at nogle kvinder får voldsommere og kraftigere menstruationssmerter under menstruationen. Disse former for smerter kaldes sekundær dysmenoré.

Ifølge Sundhed.dk kan grundlaget for sekundær dysmenoré blandt andet skyldes følgende:

  • Spiral, der irriterer livmoderen
  • Sammenvoksninger i bækkenet eller livmoderhalsen
  • Muskelknuder i livmoderen
  • Endometriose – en sygdom hvor der findes livmoderslimhinde udenfor livmoderhulen

Husk derfor altid at kontakte din egen læge, hvis du er i tvivl om dine smerter.

Hvad hjælper mod menstruationssmerter?

En god idé er at finde ud af, hvornår dine menstruationssmerter er værst. På den måde kan du måske finde frem til, hvad der forværrer smerterne – og hvad der kan mildne dem.

menstruationssmerter

Selvom det kan være rart at blive på sofaen hele menstruationssugen, så tyder undersøgelser på, at fysisk aktivitet og træning afhjælper menstruationssmerter og giver mindre blødninger.

Hvis du ikke har overskud til løbeturen kan du evt. prøve med lidt afslappende yoga-træning derhjemme.

4 gode tips og råd mod menstruationssmerter

Det kan være forskelligt for den enkelte, hvad der kan hjælpe mod smerterne i underlivet. Hvis du har menstruationssmerter, kan du prøve følgende:

  • Tag et varmt bad
  • Afslappende træning såsom yoga eller udstrækning
  • Massage af ryg og lænd
  • Varme i form af en varmepude på smerterne

Gode råd ved længerevarende smerter

Ved længerevarende menstruationssmerter kan du overveje følgende:

  • Smertestillende medicin (Ipren, panodil eller Pamol)
  • P-piller eller minipiller hjælper til at dæmpe menstruationssmerter
  • Spiral kan dæmpe smerter og blødninger

Kilde: Sundhed.dk, Netdoktor.dk

Læs også