Hold din hjerne frisk!

Det kommer snigende lige så stille, og en dag bemærker du det så. At du egentlig ikke er særlig god til at huske mere. Eller at det tager længere tid lige at lave en hurtig hovedregning. Eller at det er svært at koncentrere sig om noget i længere tid. Sådan går det for os alle sammen - det hører med til at blive ældre. Men heldigvis er der meget, man selv kan gøre for at modsætte sig udviklingen.

Det mener de også hos vores venner på Psykologi, og derfor er deres faste ekspert, læge Søs Wollesen, kommet med en række forslag til, hvordan du holder din hjerne i gang:

Solskinsvitaminet
Lige nu er der særligt fokus på solskinsvitaminet, som i lærebøgerne kaldes D-vitamin. Tilnavnet har vitaminet fået, fordi vores vigtigste kilde til dannelse af D-vitaminet i huden er sollys. Det er uvb-strålerne, der er ansvarlige for dannelsen af dette vigtige vitamin i huden, og på sin egen fantastiske facon har kroppen en naturlig indbygget mekanisme, som betyder, at danner vi for meget, giver overdrevet soldyrkning ikke ekstra på D-vitamin-kontoen. D-vitamin medvirker i rigtig mange processer i kroppen, og det er påvist, at Dvitamin stimulerer væksten af nerveceller og produktionen af signalstoffer i hjernen. Der er også enkelte studier, der har vist, at der er en sammenhæng imellem D-vitaminmangel og nedsat indlæringsevne, samt evnen til at bibeholde koncentrationen over længere tid.

OM SØS WOLLESEN

Søs Wollesen er fast skribent for Psykologi og er desuden læge, zoneterapeut, akupunktør, psykoterapeut og produktudvikler inden for kosttilskud og naturlægemidler.

Hukommelsen kan trænes
Hukommelse er en vital komponent af hverdagen og livet. Den er sammensat af en korttids- og langtidshukommelse. Som en helt naturlig del af en aldringsproces sker der ændringer i hjernen og nervesystemet, som kan have indflydelse på deponeringen af informationer og evnen til at hive gemte informationer frem igen. Denne proces kan starte forholdsvis tidligt i livet, hvis man ikke sørger for træning af hjernen og dens forsyning af essentielle næringsstoffer.

Der dannes hele tiden nye hjerneceller, men de skal bruges og have næringsforsyning. Det er vigtigt at bemærke, at nye hjerneceller langt overvejende dannes under søvnen, og at også motion stimulerer dannelsen af nye hjerneceller. Så det kan ikke siges for tit: Pauser hvor der laves »ingenting«, god og nok søvn, samt hyppig motion, hvor pulsen kommer op, er ikke kun godt for hele kroppen, men også for dannelsen af nye hjerneceller.

B-vitamin: Én for alle - alle for én
B-vitamin beskrives hyppigt som et kompleks af vitaminer, men hvert enkelt B-vitamin har sine funktioner i processer i kroppen. Typisk anbefales det, at hvis man indtager større doser af et enkelt B-vitamin, så bør man supplere med et helt kompleks af alle B-vitamin, da større doser af et enkelt B-vitamin kan betyde et funktionelt tab af flere af de andre typer B-vitamin.

Når der er fokus på hjerne og nervesystem, så er det særligt B-vitamin B6 (pyridoxin), B12 (cobalamin) og folinsyre, som er væsentlige. De har betydning for vedligeholdelse af nerveceller, beskyttelse mod nervecellebeskadigelser, kognitive funktioner, samt dannelsen af de signalstoffer, der er vigtige for kommunikationen imellem hjernecellerne. Studier viser, at nedsat indtagelse af B-vitamin over længere tid, særligt hos ældre, medfører nedsat koncentration og hukommelse. De bedste kilder til at få B-vitamin, hvis de ikke indtages som kosttilskud, er magert kød, æg, fisk, korn, grønne grønsager og bønner.

Urter kan styrke hukommelsen
Rosenrod, ginseng og ginkgo biloba er nogle af de urter, hvis virkning er bedst dokumenteret, når det kommer til styrkelse af hukommelse, optimering af de kognitive funktioner og evnen til at holde koncentrationen igennem længere tid.

Rosenrod og ginseng er begge klassificeret som adaptogener, det vil sige, at de kan bidrage til normalisering af organsystemerne i kroppen, hvorved der frigøres energi og overskud. Ginkgo biloba bedrer blodgennemstrømningen i de små kar til hjernen, derved sikres hjernen en forbedret ilt- og glukoseforsyning, som er vital for en optimal hjernefunktion.

Få det rigtige fedt
Budskabet om vigtigheden af omega 3-fedtsyrer er nået rigtig langt ud - og helt ned i børnerækkerne, der ikke sjældent får tilskud af omega 3-fedtsyrer. Omega 3-fedtsyrer findes naturligt i fisk, og man ved, at man får en sund hjerne af at spise fisk. Når det er sagt, så er det sjældent nok at spise fisk et par gange om ugen - der skal mere til. DHA (omega 3-fedtsyre) er den hyppigst forekommende i hjernen, der reelt består af ca. 60 pct. fedt. Denne omega 3-fedtsyre kan man få fra fede fisk og fra kosttilskud.

Anvender man vegetabilske omega 3-fedtsyrer (ALA), så skal man være opmærksom på, at de sjældent omdannes i tilstrækkelig mængde til at kunne forsyne hjernen og nervesystemet optimalt. Man skal indtage større mængder eller indtage DHA udvundet fra en mikroalge, som er en nyere godkendt kilde. Af andre vigtige fedtstoffer er fosfolipider, der er væsentlige for, at celler overhovedet kan dannes. De fås via kosten eller fra kosttilskud, eksempelvis fra lecithin eller krillolie.

Hjerneboostere
Ved du allerede nu, at du om 4-6 uger skal igennem et forløb med større pres, »hjernebelastning « og behov for ekstra koncentration, så skal du i gang med en booster nu. 2-3 gange om ugen skal du lave en smoothie bestående af ren juice, en håndfuld frosne blåbær, frisk rosmarin, citronmelisse, persille, mynte, et par mandler, et par valnødder, et lille stykke ingefær, lidt agavesirup, honning og lidt Cultura/ A38. En kombination af flydende ginseng og lecithin som kosttilskud eller krillolie indtaget hver dag på fastende hjerte i hele perioden vil også give hjerne- og nervesystemet et solidt tilskud af fosfolipider og kroppen generelt et tilskud af et adaptogen, der kan medvirke til at normalisere kroppen og dermed give et større overskud.

Suppler gerne hjerneboosterne med nogle sjove hjerne-trænings-lege. Det skal være noget, som er nyt for både dig og din hjerne eller noget, du ikke har gjort længe.

LÆS OGSÅ: Spis dig til god sex

Eller hvad med "Spis dig til et sundere liv"

Husk også artiklen "Hvad driver dig som menneske?!"