Guide til sygehusvæsenet
Krop & velvære

Guide: Sådan finder du rundt i sygehusvæsenet

14. september 2019
af Annette Aggerbeck
Foto: Panthermedia
Når vi bliver syge, kan det være svært at finde rundt i sygehusvæsenet og i junglen af begreber, som vi støder på og skal forholde os til. Alene det at kunne kende forskel på sundhed.dk og min sundhedsplatform kan være en udfordring. Her guider vi dig igennem nogle af de vigtige begreber og internetsider, som er gode at have styr på, når sygdom rammer.

Sådan finder du rundt i sygehusvæsenet

Sundhed.dk / minsundhedsplatform.dk:

På Sundhed.dk kan du finde dit medicinkort og dine patientjournaler i form af e-journaler fra alle danske sygehuse. Du kan også gå ind og se de seneste laboratoriesvar – eksempelvis blodprøver, der er bestilt af din egen læge, hospitalet, speciallæger osv. Her kan du også finde information om besøg hos din praktiserende læge og hvilke vaccinationer du har fået. Du kan finde information fra hele det offentlige sundhedsvæsen, der går længere tilbage i tid, end hvis du går ind på Min Sundhedsplatform.

Der er et vist overlap mellem Min sundhedsplatform og sundhed.dk. Den største forskel er dog, at du i Min sundhedsplatform også kan kommunikere med sundhedspersonalet, se aftaler og bestille tid til udvalgte undersøgelser. Du kan kun benytte Min sundhedsplatform, hvis du inden for de sidste 10 år har været patient på et hospital i Region Hovedstaden eller Region Sjælland. I så fald kan du logge ind på minsundhedsplatform.dk med NemID. Hvis du er i gang med et forløb, vil du kunne se helbredsoplysninger om dig. Det gælder også, selvom du ikke har været i behandling på et sygehus inden for de seneste 10 år, men din praktiserende læge har fået analyseret prøver på et laboratorie i Region Hovedstaden eller Region Sjælland. Her vil du kunne se prøvesvarene. Du kan give en af dine pårørende fuldmagt til at gå ind på din profil på sundhedsplatformen.

Vær opmærksom på, at hvis du ikke er i et igangværende forløb, vil der være tomt på din side, og du vil derfor ikke kunne skrive til afdelinger via Min Sundhedsplatform.

LÆS OGSÅ: Kolesterol - 12 tips til at sænke dit kolesteroltal

Patientvejleder:

I alle danske regioner er der oprettet et eller flere patientkontorer med patientvejledere, der skal informere, rådgive og støtte dig som patient i mødet med sundhedsvæsenet. Hvis du er indlagt, kan du få besøg på din afdeling ved f.eks. at bede sygehuspersonalet formidle kontakten til en patientvejleder. Du kan benytte dig af patientvejlederen før, under og efter din kontakt med sundhedsvæsenet. Patientvejlederen har tavshedspligt, og du kan vælge at være anonym. Hvis nogen i sundhedsvæsenet skal inddrages eller spørges på baggrund af din henvendelse, sker det kun efter aftale med dig.

Hvad kan en patientvejleder hjælpe dig med?

  • Generel information om sundhedsvæsenet, f.eks. undersøgelser, behandling, genoptræning, valg af sygehus, transport og behandling i udlandet
  • Information om dine rettigheder som patient
  • Hjælp til at afklare misforståelser mellem dig og sundhedsvæsenet.
  • Vejledning om klageadgang, erstatning og indrapportering af utilsigtede hændelser
  • Hjælp med skriftlige klager og anmeldelse af erstatningskrav

LÆS OGSÅ: Alternativ behandling: Er medicinsk canabis helt ude i hampen?

Frit og udvidet sygehusvalg

Du har ret til frit at vælge at blive undersøgt eller behandlet på en hvilken som helst offentlig sygehusafdeling, på de foreningsejede specialsygehuse eller hospices, der er nævnt i Sundhedslovens § 79 stk. 2 og 3. Du kan vælge at blive henvist direkte fra din praktiserende læge. Du kan dog ikke vælge frit, hvis eksempelvis den afdeling, du ønsker at blive henvist til, ligger i en anden region og har lukket for tilgangen af patienter fra andre regioner på grund af overbelægning. Der kan også være tilfælde, hvor der er behov for en særlig specialiseret behandling, som kun få afdelinger har tilladelse til at udføre.

Du kan vælge at blive udredt eller behandlet på et privathospital, hvis du har fået en tid til udredning eller behandling, hvor ventetiden er mere end 1 måned. Det forudsætter dog, at der er tale om et privathospital, som har indgået en aftale om den udredning eller behandling, du skal igennem.

Sygehusjournal (e-journal) og aktindsigt

Du har ret til at få adgang til sygehusets elektroniske patientjournal (e-journal), og du kan give en af dine pårørende fuldmagt til at få adgang. Hvis du ønsker adgang til din journal, skal du henvende dig til dit sygehus og søge om aktindsigt (se nedenfor) Du kan logge ind på din e-journal via sundhed.dk, når din anmodning om aktindsigt er imødekommet. Aktindsigt betyder, at du har ret til at få adgang til at se alt, hvad der er skrevet i din journal i både offentlige og private klinikker, sygehuse osv.

Din praktiserende læge, speciallæger og sygehuslæger har også adgang til oplysninger i din journal, som er vigtige for din behandling. Når du via sundhed.dk logger ind på din e-journal, kan du se, hvem der har kigget i din journal. Du kan fravælge, at din praktiserende læge og andet sundhedsfagligt personale har adgang til e-journalens informationer om din behandling.

Sådan søger du aktindsigt i din sygehusjournal:

  • Henvend dig til sygehuset eller behandlingsstedet
  • Bed om aktindsigt i din journal
  • Angiv dit navn og fødselsdato/personnummer
  • Få kvittering for modtagelsen af din henvendelse
  • Bed om hjælp fra en sundhedsperson til at forstå indholdet

Husk at du kan få hjælp af en patientvejleder, hvis du har spørgsmål om aktindsigt. Vær opmærksom på, at det er forskelligt fra region til region, hvor langt tilbage i tid du kan finde oplysninger i e-journalen.

Mere om aktindsigt i egen patientjournal

Ud over din sygehusjournal har du også ret til at se din patientjournal hos din praktiserende læge eller hos andre privatpraktiserende sundhedspersoner. Du har ret til at se alle oplysninger efter 1. januar 2010, mens ældre journaloplysninger kan være begrænset efter den dengang gældende lov, hvor hensynet til dig selv eller til andre skulle afvejes ved anmodningen om aktindsigt. Du har krav på en skriftlig begrundelse, hvis du får et afslag på aktindsigt eller kun får adgang til nogle af journalens oplysninger.

Du har ret til at bede om at få en kopi af din journal, der også viser eventuelle resultater på blodprøver, røntgenbilleder osv. Husk at du har ret til at få forklaret indholdet af din patientjournal.

Du skal have svar på din anmodning om aktindsigt inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen af din anmodning – det gælder uanset om din anmodning imødekommes, eller fristen ikke kan overholdes. Kan fristen ikke overholdes, skal du have en begrundelse og information om, hvornår du så kan forvente at sagen er færdigbehandlet.

Fælles Medicinkort

Hvis du går ind på sundhed.dk, kan du finde dit medicinkort. Det kaldes det fælles medicinkort, fordi det har til formål at skabe overblik over dine elektroniske recepter og medicinkøb, både for dig selv og for din praktiserende læge, sygehus, hjemmepleje osv. Ud over recepter og medicinering vises også vaccinationer. I det fælles medicinkort kan man registrere og ændre i oplysningerne, så listen hele tiden er opdateret.

Af og til sker der tekniske fejl, der gør det svært at komme ind på Sundhedsstyrelsens system, der huser databasen med medicinkort. Selvom du eller sundhedspersonalet i et tidsrum ikke kan komme til at se medicinkortet, vil du alligevel kunne få din medicin. Det kan dog være en god idé at tage et fysisk print af oplysningerne, når du har brug for dem.

Styrelsen for Patientklager

Hvis du har været ude for fejlbehandling eller har problemer i forhold til sundhedsvæsenet, kan du indgive en klage til Styrelsen for Patientklager. Det er en styrelse under Sundheds- og Ældreministeriet, som behandler klager fra patienter og har kompetence til selvstændigt at træffe afgørelse i sager om sundhedsfaglig behandling. Du kan f.eks. klage over sundhedsfaglig behandling, som omfatter undersøgelse, diagnose og sygdomsbehandling. Du kan også klage over pleje, genoptræning, journalføring, sundhedspersoners tavshedspligt og lægeerklæringer. Du kan vælge mellem at klage over behandlingsstedet eller konkret sundhedspersonale.

Sådan klager du:

Gå ind på borger.dk, hvor du finder et digitalt klageskema. Log på med dit NemID. Hvis du er fritaget fra Digital Post, gælder fritagelsen også det digitale klageskema. Kontakt i stedet en patientvejleder, som kan sørge for, at du får tilsendt klageskemaet i papirform.

Vær opmærksom på, at du skal have indsendt din klage, inden der er gået to år, efter du blev bekendt med eller burde være blevet bekendt med det forhold, du klager over, for at undgå at klagen ikke kan behandles på grund af forældelse. I forhold til at undgå forældelse skal din klage desuden indsendes inden for fem år efter den dag, hvor det, du klager over, fandt sted. Du kan få mere info hos en patientvejleder eller på www.stpk.dk

LÆS OGSÅ: Demens: 10 tegn, du skal være opmærksom på

Genoptræning

Det er kommunen, der har ansvaret for din genoptræning. Når du har været indlagt, er det sygehusets læger, der tager stilling til, om du har behov for genoptræning. Sygehuset laver en skriftlig genoptræningsplan til dig, som sendes til kommunen, der så kontakter dig med et konkret tilbud om genoptræning. Det er dog sygehuset, der står for genoptræning, hvis det viser sig, at du har behov for specialiseret genoptræning.

Du behøver imidlertid ikke at have været i forbindelse med et sygehus for at kunne få genoptræning. Du kan kontakte kommunen direkte for at få tilbud om genoptræning, hvis du har svært ved at klare det praktiske i hverdagen, fordi du enten er eller har været syg.

Genoptræning kan foregå forskellige steder, f.eks. på et sygehus, et sundhedscenter, et træningscenter eller i dit hjem. Får du forskellige tilbud, kan du vælge imellem dem. Hvis du har fået et tilbud om genoptræning på et sygehus, kan du vælge en anden kommune, hvis denne kommune har mulighed for at tilbyde den nødvendige genoptræning.

Spørg dig for hos din egen læge eller kommunen, hvis du synes, at du har behov for genoptræning.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200.jpg

Læs også