Kost & motion

17. december: Hasselnøddeis

LCHF opskrift: Denne hasselnøddeis smager nærmest af blød nougat! Så elsker du nougatsmagen og har brug for en konfektpause, så prøv denne lækre is.

Hasselnøddeis

Ingredienser
200 gram hasselnødder 
400 ml kokosmælk 
1 banan 
1 dl sukrin gold* 
4 spsk. kakao 
1 spsk. frysetørret kaffe opløst i en smule kogende vand 
1 tsk. vaniljepulver
 
Hasselnødderne ristes 15 minutter i ovnen ved 150 grader, hvorefter skallen gnides af.
Nødderne males til mel i en foodprocessor eller kaffemølle og røres sammen med resten af ingredienserne.
Massen smages til med eventuelt mere sukrin og kakao og køres i ismaskine eller fryses mindst 4 timer under jævnlig omrøring.
 
Opskriften er udarbejdet af Tatjana Albinus www.lowcarb.dk
 
I morgen får du opskriften på dadelkugler
 
 
 
 
Opskriften er fra e-bogen “Mine bedste tips til vægttab og mine lækreste opskrifter”, der er gratis, hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet (som du naturligvis når som helst kan afmelde dig igen).
Få dit eksemplar af e-bogen her
 
 
 
 
*Sukrin gold er en kaloriefri sukkererstatning. Den kan købes i Matas og i helsekosten.