https://imgix.femina.dk/media/9a4cae4021a642cc89cc08b46d7204e9.jpg
Sundhed

Er min datter lidt for langsom?

2. december 2008
af Ulla Nielsen
Jeg er en pige på 22 og mor til to, en dreng på to år og en pige på syv måneder.Mit problem er, at jeg synes, min datter er en smule langsom i sin

Jeg er en pige på 22 og mor til to, en dreng på to år og en pige på syv måneder.
Mit problem er, at jeg synes, min datter er en smule langsom i sin udvikling. Min søn var utrolig hurtig til alting, og det kan godt være derfor, jeg tænker sådan, men det bekymrer mig.
Hun er syv måneder nu og kan kun lige komme om på siden selv, sådan halvt. Hun sparker godt nok meget med sine ben, men vil helst ikke støtte på dem. Min søn derimod hoppede, fra han var små tre måneder.
Hun griner, pludrer og tager fat i ting, så på det område er det ok, men burde hun ikke være lidt længere med de andre ting? Jeg ved godt, alle børn ikke er ens, og det kan da godt være, mine bekymringer er større, fordi hun snart skal i vuggestue. Det er måske for tidligt, når hun ikke kan noget selv. Har jeg grund til at være så bekymret?
Pernille

Kære Pernille
Du har ret i, at børn er forskellige og udvikler sig i forskelligt tempo. Når man har to (eller flere) børn, så ser man som forældre igen og igen, hvor forskellige børn kan være. Men du har også allerede erfaret, hvordan udviklingen har fællestræk og punkter, hvor de bestemt ikke ligner hinanden,
Ud fra dit brev kan jeg ikke afgøre, om du har grund til at være bekymret. Men du er bekymret, og det tager jeg altid alvorligt. Jeg synes, du skal bede om et ekstra besøg af din sundhedsplejerske med henblik på din datters udvikling. Uanset bekymring, så vil det være godt at få nogle ideer til, hvordan du kan støtte hende. Sundhedsplejersken kan samtidig bedømme, om din datters udvikling er, som den skal være. Og hun kan også guide dig videre, hvis hun synes, det er noget, der skal kigges nærmere på.
Selvom du synes, det er lidt for tidligt, at din datter skal i vuggestue, så har vuggestuen den fordel, at du også kan drøfte hendes udvikling med pædagogerne, der passer din datter i det daglige.
Else Guldager, sundhedsplejerske
Læs også:
Når dit barn tager et tigerspring
Dit barns mentale udvikling

Læs også