Sundhed

Dansk verdensrekord i øredræn - godt eller skidt?

19. februar 2015
af Anne Romanelli
Foto: Pantherstock
Flere end 50.000 danske børn får hvert år lagt dræn i et øre, og hvert fjerde barn har fået lagt et eller flere dræn i deres første syv leveår. Disse tal giver Danmark en verdensrekord som det land i verden, hvor vi lægger flest øredræn. Men er denne førsteplads god eller dårlig?

 

Mest læste artikler på MAMA.dk

Så lang tid tager det i gennemsnit at blive gravid

De syv største synder i børneopdragelsen

Få baby til at sove på 15 minutter

Danmark er rekordholder i at lægge øredræn hos småbørn. Hvert år får flere end 50.000 børn lagt dræn i øret, og hvert fjerde barn (26 %) i førskolealderen har fået lagt et eller flere dræn i løbet af deres første syv leveår.

Øredræn anvendes ofte ved gentagne mellemørebetændelser eller ved nedsat hørelse grundet væske i mellemøret.

Men skal vi være stolte af eller flove over denne verdensrekord?

Det vil professor og overlæge Preben Homøe og ph.d.-studerende Asbjørn Kørvel-Hanquist fra Øre-, Næse-, Hals og Kæbekirurgisk afdeling på Køge Universitetshospital nu undersøge i et nyt projekt, som modtager støtte på 1,4 millioner kroner fra Oticon Fonden.

Fordele og ulemper ved dræn

Preben Hornøe forstår godt forældres incitament til at få lagt dræn hos deres barn, da mellemørebetændelse kan udvikle sig til en kronisk tilstand samt til hørenedsættelse på sigt.

Til trods for det er det dog vigtigt kun at lægge dræn hos de børn, som virkelig har brug for det, understreger han.

Dræn kan nemlig også give større risiko for betændelse i øret eller såkaldte 'flydeører', hvor betændelse løber ud af øret. Det skal så behandles yderligere. Derfor kan bedre viden hjælpe, så kun de rette børn får dræn.

Om studiet

Overlægen ønsker derfor også at undersøge risikofaktorer, som hidtil har været ukendte - bl.a. moderens levevis, motions- og kostvaner samt antibiotikaforbrug under graviditeten ligesom arv og miljøforhold vil blive undersøgt i det ny projekt. Desuden inddrages resultater fra psykologiske tests blandt 1.800 børn for at forstå hvilke faktorer, der spiller ind ift. øredræns påvirkning af barnets udvikling.

Siden 1997 har Statens Serum Institut fulgt mere end 100.000 børn og deres mødre fra tidligt i graviditeten. Det er verdens største gruppe af nyfødte børn, som er blevet fulgt siden graviditeten, og det giver en unik mulighed for at undersøge, hvorfor vi lægger så mange dræn.

Har vi en øredræn-kultur i Danmark?

Denne viden kan benyttes til at forbedre vejledningen af forældre, som naturligt er bekymrede for mulige høre- og talemæssige udviklingsproblemer hos deres børn.

Det er nemlig vigtigt, at vi træffer en begrundet beslutning om, hvorvidt et barn har brug for dræn eller ej - og ikke bare gør det, fordi det er, hvad 'man' gør, mener Peter Hornøe.

- Vi har en kulturel situation, hvor begge forældre arbejder, hvilket kombineres med, at små børn er syge ca. 20 % af tiden i de første leveår. De mange sygedage er en stor udfordring for familierne, som får nedsat trivsel, når de ikke får sovet og samtidig har et travlt arbejdsliv. Er der noget kulturelt, som gør, at vi måske lidt for ofte afleverer småsyge børn i institutionen? Vores normer og arbejdskultur kan have betydning for, at forældrene presser på for, at barnet får dræn eller penicillin, så hverdagen igen kører, siger han. Om øredræn * Hvis et barn gennem længere tid har væske i mellemøret kan det blive aktuelt med dræn.

* Hyppige, plagsomme mellemørebetændelser er en anden årsag til dræn. * Hos ørelægen punkteres trommehinden, og drænet, som er et lille plastikrør, placeres i åbningen. Undertiden suges der også noget væske ud fra mellemøret. * Indgrebet kræver en kortvarig bedøvelse/narkose. * Drænet falder ud af sig selv i løbet af nogle måneder til et halvt år. Læs også: 7 myter om mellemørebetændelse Hjælp dit barn med øreproblemer Hvad er mellemørebetændelse? Brevkasse: Skal han have dræn? Mellemørebetændelse: Hvad gør jeg?