7 myter om mellemørebetændelse
Foto: Pantherstock
Mellemørebetændelse skyldes hverken kulde eller træk. Ørelæge Mikkel Holmelund punkterer de gamle myter.
Myte 1: Man bliver ørebarn efter en mellemørebetændelse
Nej! Der findes ingen officiel definition af et ørebarn. Stort set alle børn mellem nul og fem år får på et eller andet tidspunkt en mellemørebetændelse enten akut eller som en længerevarende tilstand med væske i mellemøret. Hvis man i løbet af et års tid har mellemørebetændelse mere end tre-fem gange, kan man begynde at tale om et ørebarn. Men i dag bliver børn med væske i mellemøret diagnosticeret tidligere end før, fordi lægerne har bedre udstyr. Det betyder, at børnene i dag tidligere får en henvisning til ørelægen og kommer i behandling. Derfor kan man i dag ikke tale om ørebørn på samme måde som førhen.
Myte 2: Det er en ulykke, hvis ens barn skal have lagt dræn
Nej. Det manglende kendskab til dræn giver en angst hos mange forældre, som er helt ubegrundet. Dels er de fleste forældre bange for at få lagt deres barn i bedøvelse. Men risikoen ved bedøvelsen er så lille, at man reelt ikke kan sætte et tal på. Der er for eksempel en meget større risiko forbundet ved at sætte barnet ud i bilen og køre op til ørelægen. Og dels er mange forældre bange for selve det kirurgiske indgreb, hvilket også er ubegrundet. Der bliver lagt 30-40.000 dræn i Danmark om året. Der er aldrig rapporteret om uheld.
Myte 3: En gang dræn, altid dræn
Nej. Ved dræn udnytter man kroppens naturlige evne til at udstøde fremmedlegemer. Trommehinden begynder langsomt at udstøde drænet, som ryger ud efter syv-otte måneder.
Myte 4: Dræn ødelægger trommehinden og nedsætter hørelsen
Nej. Ved dræn ses en lille forandring i trommehinden, som KAN få en minimal indflydelse på hørelsen. Men det er intet i forhold til de alvorlige skader på hørelsen, en ubehandlet mellemørebetændelse havde i gamle dage.
Myte 5: Man må ikke gå i svømmehallen efter en mellemørebetændelse
Jo. Trommehinden er fantastisk til at hele. Efter en sprængning er den helet i løbet af få dage, så en-to uger efter en mellemørebetændelse kan man sagtens svømme igen. Så snart en mellemørebetændelse er overstået, er der ingen restriktioner. Selv børn med dræn kan bade, blot det foregår i rent vand, det vil sige danske svømmehaller eller havet. Man skal passe på med hotellernes pools i udlandet, som kan være bakteriefyldte. Reglen om, at man ikke må gå i svømmehallen, hvis man har haft mellemørebetændelse, stammer fra gamle dage. Den er ganske udokumenteret.
Vaccine mod mellemørebetændelse
Myte 6: Man skal passe særligt på sine ører og bruge vat i ørerne efter en mellemørebetændelse
Nej. En mellemørebetændelse starter som en infektion i svælget, hvorfra den breder sig. Det er altså ikke noget, der kommer udefra og ind i mellemøret. Man behøver ikke gå med vat i ørerne for at passe ekstra på. Det er en misforståelse; det var noget, man gjorde i gamle dage.
Myte 7: Børn, der aldrig går med hue, får mellemørebetændelse
Nej. Der er børn, der er særligt disponerede for at få mellemørebetændelse, og det er børn, hvis forældre selv tit havde mellemørebetændelse. Den arvelige faktor er den mest markante, viser alle undersøgelser. Dels er der noget rent anatomisk omkring øretrompeten, der gør, at man kan være ekstra disponeret. Dels modnes børns immunsystem forskelligt, og derfor er nogle børn ikke nær så gode til at modstå infektioner som andre. Ud over den arvelige faktor spiller pasningsordningen ind. Børn, der opholder sig i institution, har femseks gange højere risiko for at få mellemørebetændelse end børn, der er hjemme. Det skyldes, at smitt er isikoen i institutionen er væsentligt højere, fordi børn her rører ved og putter de samme ting i munden.