https://imgix.femina.dk/2021-06-17/satc.png
Skønhed

Syv skønhedsprodukter, der bliver revet ned af hylderne

21. maj 2021
af Aller Sund
Foto: HBO, PR
Selvfølgelig er der blevet solgt håndcreme og sprit en masse – både på Matas’ webshop og i butikkerne. Men syv produkter er også blevet revet væk fra hylderne.

Der er nogle skønhedsprodukter, der er blevet langet ekstra meget over disken den seneste tid.

De populære produkter vidner blandt andet om, at vi hungrer efter solen, og at vi i høj grad har givet os i kast med at lege frisør og beautysalon derhjemme.

Her giver Matas en liste over butikskædens mest populære skønhedsprodukter det seneste år.

D-vitamin kosttilskud

At vi savner sol og charter kan ses på den øgede efterspørgsel af kosttilskuddet, der også kaldes solvitaminet.

Den primære kilde til D-vitamin er nemlig solen. D-vitamin udgør en vigtig funktion i forhold til mange processer i kroppen – den gode nyhed er dog, at et kvarters sollys i sommerhalvåret understøtter kroppens niveau af D-vitamin tilstrækkeligt ifølge hudlæge Maria Luise Obad fra Aleris Hamlet.

https://imgix.femina.dk/2021-06-17/matas_d_vitamin.png

D-vitamin, Matas Striber, 55 kr.

Kollagenpulver

Noget tyder på, at kollagenpulveret har fundet vej til manges juicer og kaffer.

Pulveret er smagsneutralt og bidrager med forskellige aminosyrer og vitaminer, der skulle (for vi ved det ikke helt) understøtte hudens naturlige produktion af kollagen – det stillads, der sikrer spændstighed.

https://imgix.femina.dk/2021-06-17/collagen.png

Collagen GOLD, Vild Nord, 399 kr.

Selvbrunerdråber

Produkter, der giver en glødende teint er i høj kurs. Rudolph Cares "Hint of Summer" topper listen.

Dråberne gør det nemt og bekvemt at give huden en smule farve og er et nemt alternativ til den traditionelle selvbruner, fordi dråberne bare blandes direkte i de hudplejefavoritter – fra ansigtscreme til body lotion.

https://imgix.femina.dk/2021-06-17/hint_of_summer.png

A Hint of Summer, Rudolph Care, 345 kr.

Hårfjerner

Mange har investeret i Flawless’ hårfjerningsenhed, der fjerner hårene i ansigtet ved hjælp af et allergitestet skærehoved.

Den er batteridrevet og skulle være smertefri, og så kan du gå ud af døren lige efter – ingen rødme.

https://imgix.femina.dk/2021-06-17/haarfjerner.png

Hårfjerner, Flawless, 499 kr.

Frisørsaks

Vi har taget (skønheds)sagen i egen hånd, også når det kommer til klipningen.

Er du en af dem, der har kastet dig ud i projektet hjemme, har du måske også opdaget, at en saks af god kvalitet gør underværker.

Matas' boom i salget af frisørsaksen vidner i hvert fald om, at den fra køkkenskuffen måtte vige sin plads.

https://imgix.femina.dk/2021-06-17/saks.png

Frisørsaks, Matas Striber, 225 kr.

Hjemmelavede striber

De modige (eller desperate) har kastet sig ud i lyse striber derhjemme og særligt farvet håret med Schwarzkopfs M1 pakker, der lysner udgroningerne.

https://imgix.femina.dk/2021-06-17/haarfrave.png

M1 Blonde Highlights, Schwarzkopf, 79 kr.

Brynfarve

Det er faktisk ret nemt at farve sin bryn derhjemme, uden det koster en formue.

Når du gør det selv, kan du også styre farvens styrke. Anbefalingen forlyder, at farven skal have lov at virke to-tre minutter – men er du til det mere markante look, står det dig frit for her.

Hvis du vil plukke dine bryn er tricket at gøre det efter farvningen, da du nemmere kan se alle hår. Pakningen indeholder nok til ca. 20 farvninger.

https://imgix.femina.dk/2021-06-17/brynfarve_hanne_bang.png

Brun brynfarve, Hanne Bang, 135 kr.

Læs også