https://imgix.femina.dk/media/b22d2819e7104b0e93eca02603bbcde3.jpg
Skønhed

5 tips til tykt og velplejet hår

6. december 2011
af Caroline Fibæk
Lider du unødvendigt af tyndt og slidt hår? Læs med og få tipsene til tykt og velplejet hår

For mange kvinder er et tykt og velplejet hår et vigtigt skønhedsideal. Men sandheden er også, at det er langt fra alle kvinder der er så heldige at være i denne situation.

Desværre er der mange grunde til, at nogle kvinder ufrivilligt mister hårpragten. Det du fodrer din krop med kan være et godt sted at starte med at undersøge. Læs med her og få 5 tips til hvordan du får tykt, sundt og velplejet hår.

5 tips til tykt og velplejet hår

B vitamin

Mangel på B vitaminer (specielt B6, biotin, inositol og folsyre), silicium, zink og jern kan give hårtab. Sørg derfor for at få dit behov dækket. Læs hele vitamin guiden hvor du kan finde hvilke råvarer du skal spise for at få dine vitaminer.

Undgå tungmetaller

Tungmetalbelastninger i kroppen, f.eks. kviksølv fra amalgamfyldninger i tænderne, kan blokere for optaget af flere mineraler - bl.a. zink. En hårmineralanalyse kan afdække kroppens belastning af tungmetaller og underskud af mineraler. Læs mere om hvad en hårmineralanalyse kan gøre for dig her.

Silicium

Silicium, også kaldet kisel, er et vigtigt mineral for både hud, hår og negle. Agurk er en af de råvarer der indeholder meget silicium.

Chiliolie til hårbunden

Stimulér blodcirkulationen omkring hårsækkene med en olie bestående af 4 spsk. jojobaolie og 1 knust chilipeber. Massér håret med denne olie i badet, og lad den sidde i 10 minutter. Undgå at få olien i øjnene!


Hovedbundsmassage

Husk at give dig selv en god hovedbundsmassage. Øg cirkulationen i hovedbunden ved at børste håret med en god børste med bløde dupper.

Læs også