Hudpleje

Sådan får du dine fødder sommerklar

af Pernille Lewinsky Kofoed, Lindi Winkel, Ahn Line Woo shing Hai 16. juli 2014
foto: shutterstock
Læs med, og få masser af tips, tricks og nemme råd til, hvordan du får dine fødder klar til sandalerne, sol, og lange varme dage i det fri.

Skønhedspleje til dine fødder

Plej dine fødder:

At gå på bare tæer eller i sandaler er hårdt ved fødderne - særligt hælene. Så forkæl dine fødder med et fodbad tilsat lidt pebermynteolie, der virker kølende. Fjern herefter den hårde hud med en fil eller pimpsten. Tør fødderne, og smør dem ind i en god fodcreme.

Brug fodpudder:

Når temperaturen stiger, sveder dine fødder. Døjer du med fodsved, kan du bruge lidt fodpudder eller foddeodorant, der modvirker lugt og holder fødderne friske.

Sig farvel til mormorarme, mavedellen og den flade bagdel - her er øvelserne der virker

 

Sådan skal du træne dine fødder

Barfodstræning:

Smid en gang imellem løbeskoene og træn på bare tæer. Det er med til at styrke fodens muskler, sener, knogler og ledbånd samt føddernes balancereceptorer. Gode steder til barfodstræning er i vandkanten på stranden eller en græsplæne.

Prøv denne øvelse, der styrker musklerne under fødderne:

Læg nogle små glaskugler eller sten på gulvet. Øv dig i at samle dem op med tæerne én for én og lægge dem i en skål eller kurv. Saml herefter kuglerne op fra kurven, og læg dem tilbage på gulvet. 

Fitness for fødderne:

Dine fødder består af 24 muskler, 26 knogler og 33 led og ligesom resten af kroppen, har de godt af motion.

Se hvordan du kan få baby bløde fødder her