Baby
Skønhed

Sådan beskytter du babys hud i efteråret

12. oktober 2016
af Viktoria Lecher
Hvordan beskytter man bedst sin babys sarte hud i efterårets barske vejr? Få tips og tricks her!

En babys hud er sart og følsom, og hovedreglen er at gøre mindst muligt ved den. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at man slet ikke skal gøre noget.

Især ikke, når efteråret og det koldere klima sætter ind. Vejrforandringerne påvirker nemlig dit barns hud.

Det kan godt blive for koldt for baby at sove udenfor

Men hvordan finder du balancen mellem den elementære og vigtige babypleje og ikke at overgøre den?

Find den rette balance

Laura Bonné har en statsanerkendt kosmetikeruddannelse og 16 års erfaring med økologiske skønhedsprodukter. I sin nye bog ”Din babys hud- og kropspleje” skriver hun:

- Grunden til, at babyers hud er ekstrem fin og sart, er, at de endnu ikke har dannet det ydre beskyttende hudlag på overfladen, der med tiden gør huden mindre sart og mere modstandsdygtig over for ydre påvirkninger. Derfor må huden altid beskyttes med creme eller olie ved ophold udendørs i længere tid og især i kulde, da du herved kan forebygge blussende kinder og irriteret hud, der rødmer.

Oliens og cremens forebyggelse resulterer i, at blodkarsprængninger, som bliver fremprovokeret af vejret, ikke forbliver permanente.

- Især kinderne er særligt udsatte for tør og ru hud, der i kraft af vores kolde og ofte barske klima kan ses som tørhedseksem hos babyer og småbørn. Olier er naturens universalmiddel til forebyggelse, forklarer Laura Bonné.

Derfor må du ikke rense dit barns ører med en vatpind

Vælg disse olier

Hun opfordrer stærkt til forebyggelse af huden ved hjælp af særligt olier:

- De danner en beskyttende film på hudoverfladen, der beskytter imod kulde, frost, blæst og barskt klima. Vælg morgenfrue-, havtorn-, abrikoskerne- eller mandelolie, som alle er neutrale. De skal være koldpressede samt økologiske og hverken æteriske essentielle eller aromatiske olier anbefales, da de alle kan skabe unødvendige hudirritationer, råder Laura Bonne.

Desuden anbefaler hun, at man beskytter huden på kinder og pande mod kulde og blæst med en blød hue, der dækker bredt ned over ørerne.

Gør negleklipning, tandbørstning og bad til en leg

7 VILDE ting din baby kan:

Læs også