forkølelsessår på læben - behandling
Skønhed

Forkølelsessår: Sådan får du det til at forsvinde

24. maj 2022
af Redaktionen
Foto: Shutterstock
Fået et forkølelsessår? Det kan være svært at vide, hvad du skal gøre for at behandle et forkølelsessår, så det går væk. Her får du tips til, hvordan du kan mindske dit forkølelsessår og i fremtiden undgå dem.

Forkølelsessår er en helt almindelig ting, som mange har prøvet at få. Det er helt ufarligt, men stadigvæk rigtig irriterende.

Men hvordan slipper du af med de irriterende sår – og hvorfor opstår de?

Her får du tips til, hvordan du undgår forkølelsessår fremtiden, og hvad du kan gøre lige nu og her.

Hvad er et forkølelsessår?

Et forkølelsessår kommer af en infektion med herpes simplex virus.

Virusset viser sig oftest som et sår ved læben, hvor det kaldes et forkølelsessår.

Du kan smitte andre med forkølelsessår gennem berøring. Virus kan også sprede sig til andre dele af din krop.

Når du er blevet smittet en gang, forbliver virusset i kroppen.

Kilde: Sundhed.dk

Hvad er symptomerne på forkølelsessår?

Når et forkølelsessår er på vej starter det med en prikkende og sviende fornemmelse, hvorefter der kommer en blære på læben, der danner et forkølelsessår.

Du kan forvente at udbruddet varer omkring 7-10 dage.

Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på, om såret bliver gulligt. Hvis det bliver gulligt kan dine sår nemlig skyldes stafylokokker.

Hvis du er i tvivl, skal du kontakte din egen læge.

forkølelsessår

Forkølelsessår på læben

Grunden til, at du får et forkølelsessår er, fordi du er i kontakt med andre.

Da virus kan smitte, så er et forkølelsessår smitsomt, og du bør derfor være opmærksom på ikke at smitte andre, hvis du har været så uheldig at få et forkølelsessår.

Behandling af forkølelsessår – hvad virker bedst?

Det vigtigste du kan gøre, når du opdager, at du har fået et forkølelsessår, er at få det behandlet med en creme, der kan dæmpe udbruddet.

På apoteket kan du finde et hav af forskellige cremer, der indeholder stoffer, det dæmper herpesinfektionen.

Hvis du gentagende gange oplever at få forkølelsessår er vigtigt, at du kontakter din læge for muligvis at få en anden behandling, da der kan være andre årsager til, at du får de forskellige udbrud.

Disse ting kan fremprovokere forkølelsessår

Ifølge Apoteket.dk er der forskellige ting, som kan være med til at fremprovokere forkølelsessår. Det kan eksempelvis være:

  • Sygdom såsom forkølelse
  • Udsættelse for stærkt sollys (solbadning)
  • Stress i hverdagen
  • Menstruation

Det er meget normalt, at du 1-2 dage inden et udbrud kan mærke symptomer på forkølelsessår. Du kan bl.a. føle dig utilpas og få en følelse af at have feber.

Tre gode råd til at forebygge forkølelsessår

Hvis du har et tilbagevendende problem med forkølelsessår kan det være, at du skal prøve at forebygge forkølelsessår, så de ikke opstår gang på gang.

Naturligvis opfordrer vi altid til, at du kontakter din læge, hvis forkølelsessårene ikke går væk.

  1. Du kan forsøge dig med at bruge læbepomade med solfaktor. På den måde undgår du at blive brændt og solskoldet på dine læber og omkring munden.
  2. Sørg for at spise sundt og bevæge dig. Et dårligt immunforsvar er med til at forøge chancerne for at få et forkølelsessår.
  3. Nogle mennesker har oplevet at få færre forkølelsessår, hvis de undgår at spise madvarer med aminosyren tryptophan. Der et bl.a. nødder og chokolade, der indeholder dette stof.

Kilde: Webapoteket.dk

Læs også