tegn på ægløsning
Hudpleje

Dit ansigt afslører din ægløsning

Af Line Kalum Hermansen 23. september 2015
Foto: AOP
En undersøgelse viser, at dit ansigt kan afsløre, om du har ægløsning. Læs mere her!

Røde kinder er et tegn på ægløsning

Når vi har ægløsning, er det meget forskelligt, hvordan eller om vores kroppe reagerer på det. Nogle kvinder kan mærke små ændringer; fx dårligere humør og en anderledes opførsel. Mængden af udflåd kan ligeledes give dig et tegn på, at du har ægløsning.

Men nu skal du også have fokus på dit ansigt, hvis du går og drømmer om at blive gravid. Et nyt studie viser nemlig, at du får rødere kinder og større pupiller, når du har ægløsning.

4 andre tegn på ægløsning - se dem her >>

Frem med luppenI forsøget fotograferede de 22 unge kvinder på 13 forskellige tidspunker i deres cyklus. Forskerne fandt ud af, at kvinder ændrer farve i ansigtet og størrelse på pupiller i løbet af deres cyklus.

Omkring ægløsning har kvinderne rødere kinder og større pupiller, hvilket skal være med til at gøre dem mere attraktive i mændenes øjne.

Mere attraktive i mænds øjneDet hænger godt sammen med det berygtede lap-dance studie fra 2007, hvor Geoffrey Miller fik en gruppe professionelle dansere til at notere start-og slutdato på deres menstruation samt mængden af deres drikkepenge.

Beregn din ægløsning på Mammanett.no via denne 'Eggløsningskalkulator' >>

Efter to måneder viste forsøget, at når danserne var mindst frugtbare, tjente de i gennemsnit ca. 250-350 kr./time i drikkepenge, mens de tjente ca. 450 kr./time, når de var tæt på en ægløsning.

Det var et interessant forsøg, der viste, at kvinder altså er mest attraktive, når de er tæt på ægløsning, eller når de har ægløsning. Andre studier har vist at kvinders duft, stemmeleje og lyst til at gå mere udfordrende klædt, skærpes under ægløsning.

(Kilde: Videnskab.dk)

Her kan du købe ægløsningstest over nettet >>

Her kan du købe graviditetstest over nettet >>

Styrk din fertilitet - 10 gode råd:

Alder er den vigtigste faktor for en kvindes frugtbarhed. Allerede fra 25-årsalderen reduceres frugtbarheden så småt, og efter 35-årsalderen går det reelt ned ad bakke. I dag venter mange kvinder med at få børn, hvilket der kan være mange gode grunde til. Men prisen er lavere graviditetschance.Kilde: Jerk W. Langer - Kost & Graviditet 

Grøntsager og frugt styrker sædkvaliteten. Mænd, der spiser meget kød og fuldfede mejeriprodukter, har dårligere sædkvalitet end mænd, som får flere grøntsager, frugt og fedtfattige mejeriprodukter. Formentlig spiller plantekostens antioxidanter en rolle. Kilde: Jerk W. Langer - Kost & Graviditet
Vejer du for meget som kvinde, kan det svække frugtbarheden. Især når fedtet er placeret inde i maven omkring organerne, så taljemålet øges. Derimod er brede hofter ofte et godt tegn for frugtbarheden, idet dette fedt er med til at normalisere hormonbalancen. Svær overvægt er dog altid en ulempe. Overvægtige mænd har samtidig dårligere sædkvalitet. Kilde: Jerk W. Langer - Kost & Graviditet
Dyrk sex med 2-3 dages mellemrum af hensyn til sædkvaliteten. Hos manden øger afholdenhed antallet af sædceller, men samtidig kan sædkvaliteten nedsættes, så det gælder om at finde den rigtige balance. Har manden nedsat sædkvalitet, er det et forsøg værd at være oftere sammen sexuelt. Kilde: Jerk W. Langer - Kost & Graviditet
Rygning er en stor trussel mod frugtbarheden, som bl.a. forstyrrer kvindens hormonfunktioner. Straks du kvitter tobakken, stiger frugtbarheden igen. Kilde: Jerk W. Langer - Kost & Graviditet
Hold dig for en sikkerheds skyld fra alkohol. Selv et mindre forbrug synes at reducere frugtbarheden hos både kvinder og mænd. Især for kvinder sidst i 30'erne, når frugtbarheden i forvejen falder. Også mandens alkoholforbrug spiller ind, da et forbrug over 15 genstande om ugen sænker hans frugtbarhed med 20 procent. Kilde: Jerk W. Langer - Kost & Graviditet
Kemikalier i ikke-økologiske fødevarer, kosmetik, hudpleje, uvasket nyt tøj og mange andre af de tusindvis af giftstoffer, som vi udsættes for, nedsætter formentlig frugtbarheden hos både kvinder og mænd. Det er svært at bevise, men fornuften taler for at undgå flest mulige fremmedstoffer. Det samme gælder luftforurening. Kilde: Jerk W. Langer - Kost & Graviditet
Hård træning kan øge faren for spontan abort. Har du været ramt heraf, skal du selvfølgelig lade være med at træne voldsomt hårdt. På den anden side gælder det absolut om at holde sig i gang ved cykling, løb, fitness osv., da en veltrænet krop fungerer bedre hormonalt set. Sædtallet er også betydeligt højere hos mænd, der træner mindst 15 timer om ugen. Kilde: Jerk W. Langer - Kost & Graviditet
Sluk tv'et, for sædtallet falder hos unge mænd, der ser over 20 timers tv om ugen. Kilde: Jerk W. Langer - Kost & Graviditet
Kaffe under fem daglige kopper betyder ikke noget, så der er ingen grund til at være fanatisk. Men drikker du mere, er det værd at skære ned for at se, om det kan fremme frugtbarheden. Faren for spontan abort kan nemlig stige ved et højt forbrug. Kilde: Jerk W. Langer - Kost & Graviditet