Selvudvikling

Fobi: Derfor bliver du bange - og sådan kan du arbejde med angsten

Edderkopper, elevatorer, højder, flyrejser og tandlæger er noget, mange af os ikke er glade for, men vi lever med det som små udfordringer i hverdagen. Men hvis edderkoppespind skræmmer dig fra vid og sans, flyskræk ødelægger din ferie, eller angst forhindrer dig i at tage metroen i myldretid – så har du en fobi, der bør behandles.

De fleste af os har en fobi. Nogle af os går altid glip af den smukkeste udsigt på hele turen, fordi vi hellere holder os plantet på den sikre sti i stedet for at kravle ud på kanten af skrænten. Andre får en knude i maven og svedige håndflader, når flyets kaptajn byder velkommen. Nogle hader fornemmelsen af en elevatordør, der lukker sig om en, og mange kan blive lettere paniske ved synet af en edderkop på væggen.

Det er helt normalt. Det er små hverdagsfobier i håndterbar størrelse. Mange af dem er meget almindelige at opleve, og hvor irriterende, de end kan være, er de som oftest nemme at holde i skak og acceptere at leve med. Man har måske for længst droppet enhver drøm om at tage på trekking i bjergene, man tager en beroligende pille før flyturen eller får andre til at håndtere edderkoppen.

Men når din lille fobi vokser sig så stor, at du måske slet ikke kan gå ture, hvor der bare er bjerge i baggrunden - aldrig mere kan flyve på ferie med familien - eller nægter at overnatte i et sommerhus, hvor du engang stødte på en edderkop, så er det nødvendigt at tage kontrollen tilbage.

Og det gode er, at du faktisk meget nemt kan slippe af med din fobi eller skrue den ned på et meget lavere blus. Alle fobier kan nemlig behandles.

Det forsikrer psykolog Pia Callesen. Hun er leder af psykologcentret CEKTOR, og hun har stor erfaring med at behandle mennesker med fobisk angst.

- Vi har alle små fobier, som ikke kræver behandling. Men lige så snart, at din fobi hæmmer dig og indskrænker dig i din hverdag, bør du søge behandling. Hvis du bor på 4. sal på Nørrebro, kan det måske være lige meget, om du har en fobi imod orme. Men hvis du gerne vil bo på landet, er det meget uhensigtsmæssigt, pointerer Pia Callesen.

 

LÆS OGSÅ: Fanget af en fobi?

Frygt – flygt - fobi

Vi er fra naturens hånd indstillet på at frygte og flygte fra bestemte ting eller situationer, som kan true os. Vores hjerne blev mere eller mindre færdigdesignet for 50.000 år siden, hvor der var mange ting, det kunne være meget fornuftigt at frygte. Dengang var der god grund til at frygte større dyr, som kunne skade eller dræbe os. Men også helt små dyr, som kunne bide eller stikke, som f.eks. de krybdyr og gnavere, mange af os frygter i dag. Bid kunne give sår, og infektioner var livsfarlige.

Vi er også indrettet til automatisk at være bange for andre elementer som mørke, indelukkede steder, dybt vand eller fremmede mennesker. Det var altså livsnødvendigt at være frygtsom dengang. Men i dag lærer vi, at der ikke mere er grund til at frygte mange af de dengang potentielt farlige ting. Nogle fobier giver på sin vis stadig god mening. Der er grænser for, hvor tæt på en klippekant, det er smart at stå. Visse dyrearter er det stadig bedst at holde sig langt fra. Dybt vand er stadig farligt, hvis du ikke kan svømme, og en vildt fremmed, der passer dig op på gaden, har ikke altid vennesæle intentioner. Men en fobisk angstreaktion giver i sin natur ikke mening. Den er irrationel i forhold til virkeligheden - den lille husedderkop er ikke farlig, der sker ikke noget ondt, hvis du slukker lyset i soveværelset, og der er ilt nok i elevatoren, til at du kan ånde, selv om den går i stå. Men hvis man én gang har oplevet at blive bange i en situation med en edderkop, på et mørkt sted eller i en elevator, kan man nemt risikere at ”indlære” en fobisk angst.

 

KØB et abonnement på SØNDAG – lige nu kan du vælge imellem velkomstgaverne: 2 x Södahl sengesæt eller Clarins skønhedspleje

Hvem får en fobi?

Forskere har fundet en genetisk sammenhæng, der viser, at man kan have en forhøjet risiko for at få en fobi, hvis man har forældre eller søskende, der selv har fobier. Man mener dog, at den største risiko for at udvikle fobier højst sandsynligt hænger sammen med specifikke oplevelser og miljøer, der har påvirket personen. Det kan derfor ofte være en kombination af biologiske forhold, adfærdsmæssige forhold og forhold, som har med arv og opvækstmiljø at gøre, der ligger bag fobiernes opståen.

Hvis man har været udsat for noget forfærdeligt i en bestemt situation, vil man være i fare for at udvikle en fobi for ting, som har forbindelse med denne situation. Som en agorafobi, der kan kædes sammen med et panikanfald, man har oplevet i et tog. Man kan også risikere at udvikle en enkeltfobi, hvis man har oplevet, at ens mor eller far reagerede meget stærkt på netop den ting, man selv kommer til at frygte for. Og en socialfobi opstår ofte i teenageårene, i forbindelse med, at man har været udsat for mobning, men det kan også være forbundet med en forælder, der dør tidligt eller en opvækst med overbeskyttende, autoritære eller følelseskolde forældre. Fælles for alle fobier er, at de ofte opstår i en ung alder og støt udvikler sig større. De fleste tilfælde af enkeltfobi opstår allerede i barndommen, og socialfobi opstår typisk, før man er fyldt 20.

 

Sådan tackles fobier

Når en fobi går i udbrud, kan man få hjertebanken, koldsved, kvælningsfornemmelser, kvalme og svimmelhed, og man kan få følelsen af fuldstændig at miste sin selvkontrol. Man oplever ofte, at man ikke kan tænke helt rationelt, og katastrofetankerne begynder at spinne rundt. Man kan forsøge at få kontrol over sine tanker ved at ”tale” fobien ned. Det kan man gøre ved at tvinge sig selv til at holde fast i nogle neutrale facts som et beroligende mantra. Når man sidder i flyet, kan man holde fast i, at statistisk set kan du flyve løs hver eneste dag i 14.000 år uden at opleve en eneste ulykke, og at det er umådeligt mere risikabelt at køre bil end at flyve.

Men hvis man ikke kan styre sine fobiske tanker, kan det være en god idé at få hjælp af en psykolog. I sit arbejde med klienter med fobier må Pia Callesen jævnligt ty til utraditionelle midler. Hun benytter sig af en eksponeringsteknik, hvor patienten langsomt udsættes for den ting, vedkommende har en frygt for, og derfor må Pia anskaffe mange, nogle gange lidt kuriøse, genstande.

– Hvis jeg har en patient med araknofobi, skal jeg have plastikedderkopper klar, som vi indleder behandlingsforløbet med. Senere bliver jeg nødt til at få fat i en levende edderkop, hvis slutmålet for personen er at kunne sidde med en husedderkop i hånden, forklarer Pia Callesen.

Slutmålet for en patient med araknofobi kan dog også bare være at kunne se levende edderkopper på gulvet uden at få en panisk reaktion.

En særlig, men meget udbredt fobi, der kan påvirke og indskrænke tilværelsen voldsomt for dem, der lider af den, er det, man kalder socialfobi.

De fleste mennesker kan blive nervøse, hvis de skal fremlægge noget på et møde eller holde tale til en fest. Det er helt normalt at have lidt ”lampefeber”. Men det er meget vigtigt at træne sig selv i den slags situationer, for hvis man bliver ved med at gøre, hvad man kan for at vige fra den slags udfordringer, kan man nemt køre sig selv ind i en ond spiral – en spiral, der fører ud i en socialfobi.

 

LÆS OGSÅ: 8 råd mod tandlægeskræk

Det frygter vi mest

Araknofobi - frygt for edderkopper. Numero uno indenfor fobier. Det anslås, at op imod 50 procent af alle kvinder og ti procent af mænd lider af araknofobi i forskellige grader.

Acrofobi. Højdeskræk. En næsten lige så udbredt fobi som araknofobi. Nogle får det dårligt, bare de står på en stol, imens andre først reagerer, når de kommer lidt højere op.

Klaustrofobi. Angst for små, lukkede rum. De hårdest ramte kan slet ikke ligge i en sovepose, imens andre først får følelsen af at være fanget i en lille elevator eller overfyldt bus.

Aquafobi. Vandskræk. Frygten er instinktiv, og en basal frygt for at drukne, er det, der gør, at vi har en stor respekt for vand. Mange når at udvikle fobien, hvis de får hovedet under vand før de har lært at svømme.

Skotofobi. Angst for mørke. Når man er mørkeræd, er det ofte ikke mørket selv, men de (ofte) indbildte farer, personen tror, der lurer i mørket, som skræmmer.

Agorafobi. Angst for det åbne rum. Man er bange for at være udenfor sin ”comfort-zone”, i det åbne rum, måske på ukendte steder, som store pladser med mange mennesker.

Sociofobi. Angst for andre mennesker. Folk med sociofobi bryder sig ikke om at være sammen med mange, især fremmede, mennesker og vil generelt helst holde sig for sig selv.

Aviatofobi. Angst for at flyve. En god forberedelse, en opmærksom rejsefælle og måske en beroligende pille kan være nok til at en person med mild aviatofobi kan flyve. Men mange andre får det meget dårligt bare ved tanken og må opgive.

Mysofobi. Angst for snavs og bakterier. En udbredt fobi, som forekommer i rigtig mange forskellige grader. Fra en mild trang til hyppig rengøring og personlig hygiejne til en udpræget, manisk skræk for bakterier og snavs.

7 x fobi af den usædvanlige slags

Nogle former for fobier lyder utrolige, men de er alle beskrevet af læger og officielt registreret som fobi-varianter.

Nomofobi. En af de senest beskrevne fobier, som måske hurtigt kan gå fra at være en sjældent beskrevet fobi til en af de helt almindelige - angst for at være uden kontakt til sin mobiltelefon.

Logizomechanofobi. En fobi i samme boldgade - angst for computere.

Coulrofobi. Angst for klovne. Ikke bare onde klovne fra horror movies, men også helt almindelige, troskyldige cirkusklovne.

Spectrofobi. Angst for spejle og ens eget spejlbillede. En sjælden lidelse, som nogle psykologer opfatter som en ekstrem frygt for at erkende, hvem man er.

Tetrafobi. Angst for tallet fire. Den fobi er især udbredt i en række asiatiske lande, hvor ordene for fire og død ligner hinanden.

Chaetofobi. Angst for hår. Man frygter både andres hår men også behåringen på ens egen krop.

Septenterrafobi. Jo, den er beskrevet som en fobi - angst for Norge og nordmænd.

Læs mere om: