https://imgix.femina.dk/media/article/1440-tandlaegeskraek.jpg
Selvudvikling

8 råd mod tandlægeskræk

26. september 2014
af Ilona S. Jacobsen, Redigeret af webredaktionen
Foto: Panthermedia
Er du bange for at gå til tandlæge? Godt fire ud af 10 lider af en eller anden form for tandlægeskræk.

Oftest skyldes tandlægeskræk, at vi har haft dårlige oplevelser hos tandlægen som voksne. Mange af os glæder os ikke ligefrem til at skulle til tandlægen.

Op imod 40 procent af befolkningen lider af en eller anden form for tandlægeskræk, fortæller Rod Moore, der er projektleder i Forsknings-og Behandlingscenter for Tandlægeskræk ved Aarhus Universitet.

Omkring hver tiende har angst i så slem en grad, at han eller hun helt holder op med at gå til tandlæge. Den form for fobisk angst skyldes typisk, at de har oplevet noget slemt hos hos tandlægen som børn. Men undgår man helt at komme til tandlæge, så kommer problemerne for alvor, derfor er det vigtigt at gøre noget ved sin tandlægeskræk.

Læs også om tandbørstning

8 råd til dig, der lider af tandlægeskræk

1. Erkend din tandlægeskræk.

2. Find en tandlæge, som er specialist i tandlægeskræk, og som vil afsætte det første besøg til en afklarende snak.

3. Beløn dig selv, når du har bestilt tid.

4. Få en tidlig tid og spis morgenmad, selv om du ikke er sulten.

5. Bed tandlægen om at få et overblik over dine tænders tilstand, så I sammen kan lave en plan.

6. Aftal, at der ikke må bores, hvis det gør ondt, og at du kan bede om pauser efter behov. Få altid bedøvelse. Få hjælp til at holde din vejrtrækning dyb og regelmæssig.

7. Få en ny tid så hurtigt som muligt.

8. Vær stolt over, at du har klaret dit første besøg.

Kilde: Psykiatrifonden

Læs også