moden kvinde med ondt i nervesystemet
Kost og helbred

Nervesystemet er kroppens motor - bliv klogere på det her

Nervesystemet – hvor godt kender du det egentligt? Du kender sikkert udtrykket – ”når noget går en på nerverne”, men hvad vil det egentligt sige? Hvordan er vores geniale nervesystem opbygget, og hvordan det fungerer i praksis? Læs med her, og bliv klogere på, om der faktisk er noget, der hedder ”dårlige nerver”?

Nervesystemet, som hjernen spiller hovedrollen i, vidste man for hundrede år siden stort set ingenting om. Man talte om ’dårlige nerver’ og ’nervesammenbrud’. Nogle af os gør det måske stadig, selv om vi i dag er ”en lille bitte smule” klogere på vores nervesystem.

-Nervesammenbrud er en gammeldags og meget uspecifik betegnelse. Den bruges om tilstande, hvor man har svært ved at klare sig og være sit vanlige jeg. Nerver kan ikke bryde sammen, men hvis du for eksempel er stresset eller lider af depression, er der ikke længere et hensigtsmæssigt signal-flow i hjernens netværk, siger Troels W. Kjær, som er overlæge ved Neurofysiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde og professor ved Københavns Universitet.

Hvis nervesystemet brød sammen

Hvis kroppens nervesystem rent faktisk brød sammen, ville vi ikke kunne fungere. For det er nervesystemet, vi kan takke for, at vi kan trække vejret, og at vi kan holde kropstemperatur og blodtryk stabilt. Det er også nervesystemet, der gør os i stand til at bearbejde sanseindtryk, det styrer vores følelser og ruster os til at kunne tænke og kommunikere med verden omkring os. Det er med andre ord nervesystemet, der definerer os som menneske. Uden dét ville vi kun bestå af kød og knogler.
Nervesystemet har et væld af store og små opgaver, det konstant skal tage sig af. Groft sagt kan man sige, at dets hovedopgave er at registrere, overføre og bearbejde forskellige typer af information, der i sidste ende altså skal tjene det ædle formål at holde os i live.

-Nervesystemets hovedopgave er at øge vores overlevelseschance ved at få kroppen til at reagere strategisk og fornuftigt på signaler udefra. Og fastholde viden, så vi fremadrettet kan blive ved med at være i live. Nervesystemet sørger blandet andet for, at vi ikke spiser ting, der er giftige for os, at vi drikker, når vi er tørstige, og at vi flygter, hvis vi hører en lyd i mørket, siger Troels W. Kjær.

Nogle gange reagerer vores nervesystem altså instinktivt og primitivt. For eksempel når kroppen automatisk går i alarmberedskab, så vi er klar til at reagere på en potentiel fare. Det er også en instinktiv og reflektorisk handling, at vi trækker hånden til os, hvis vi brænder os på en gryde.
Andre gange får nervesystemet os til at handle målrettet og bevidst for, at vi kan overleve. En anden vigtig funktion for nervesystemet er at sørge for, at vi forplanter os generation efter generation.

-I det moderne samfund er tiltrækning ikke kun primitivt. Der foregår en masse bevidste fravalg og tilvalg i den proces. Meget mere nu end for 2.000 eller 10.000 år siden, siger Troels W. Kjær.

LÆS OGSÅ: Overbelastning af nervesystemet

Nerver kan påvirkes 

Dit og mit nervesystem er i princippet udviklet på samme måde, da vi lå i vores mors mave, men der er ikke to nervesystemer, der er identiske eller fungerer på præcis samme måde. Lægevidenskaben er usikker på, om vores miljø spiller en rolle i udviklingen af nervesystemet i fostertilstanden – og i så fald på hvilken måde. Men forskerne er i dag sikre på, at forbindelserne mellem nervecellerne er meget påvirkelige i barnets første tre leveår.

-Barnet har for mange forbindelser mellem nervecellerne, og når det så bruger nogle af dem til blandt andet at lære at gå og tale, styrker barnet de forbindelser. Men der er også nogle forbindelser, det ikke bruger, fordi de ikke spiller en rolle for de færdigheder, barnet har tilegnet sig. Og forbindelser er dyre at have, så de skæres automatisk væk. Derfor sker der i de første leveår en kæmpe modulering af nervesystemet, og derfor betyder miljøet meget. Er der eksempelvis ikke nogen, der taler med barnet eller lider det af kronisk mellemørebetændelse, så det ikke kan høre, bliver sprogudviklingen ikke så god, fastslår Troels W. Kjær.
Nervesystemet og ikke mindst dets hovedcomputer, hjernen, er selv sagt konstant genstand for forskning. Så hvad bliver det næste store gennembrud mon?

-Jeg tror, de første neurodegenerative sygdomme (som f.eks. demens) kan behandles med stamcelleterapi allerede om 10 år, siger Troels W. Kjær.
 

Få 13 numre af SØNDAG leveret med posten - kun 400 kr.

Vidste du, at…

…størrelsen på din hjerne kan påvirkes?
Da Troels W. Kjær læste medicin i 1985 lærte han og hans medstuderende, at hjernen er statisk, og at man derfor måtte tage til takke med den hjerne, man nu engang blev født med og den måde, den udviklede sig på i barneårerne. Men indenfor for de seneste tyve år er det gået op for lægevidenskaben – vi andre lægmænd kom med på vognen for ca.10 år siden – at hjernen kan ændre fysisk form. Det yderste af hjernen bliver simpelthen tykkere, når vi udsætter hjernen for stimuli. Eksempelvis når man sætter os for at lære et nyt sprog, kører en ny vej til arbejde eller øver sig i at bruge venstre hånd (hvis man er højrehåndet). Hjernetræning svarer til fysisk træning: Når du træner din biceps, vokser den sig stor og flot. Træner du den ikke, skrumper den.
 

…Alzheimers sygdom er en neurodegenerativ sygdom, fordi der sker en nedbrydning af hjernen og dens funktioner. Det er samtidig den hyppigste demenssygdom herhjemme. Alzheimers er forårsaget af protein-aflejring i hjernen, og det kan man desværre ikke stille så meget op over for. Du kan til gengæld træne hjernen til at lave flere synapser og mere effektive netværk, mens den er rask, så du er på forkant med udviklingen.

…multipel skelerose er en autoimmun sygdom, der opstår på grund af fejlsignaler i kroppens immunsystem, der jo ellers er designet til at beskytte os mod vira og bakterier. Ved multipel sklerose opfatter immunsystemet nervevævet som en fjende og går til angreb på kroppens eget væv. Det medfører inflammation i nogle af de nerveudløbere, der pisker rundt i nervesystemet med vigtig information. Betændelsen påvirker hjernen eller rygmarven og kan give symptomer som syns- og føleforstyrrelser og nedsat kraft i lemmerne.

…epilepsi kan komme som følge af slag mod hovedet, så pas på dit hoved ved at bruge cykelhjelm. Har du først fået et ar på hjernen, kan det godt være, man ikke kan se det, men det skadede område kan virke som trigger på et epileptisk anfald.

Kilder: Hjerneforsker Troels W. Kjær og multipelskelerose.dk

LÆS OGSÅ: Gør hjernen stærk med små ændringer i hverdagen 

Nervesystemet har brug for vitamin B12

*B12-vitamin er livsvigtigt, fordi det bl.a. er nødvendigt for at danne nye røde blodlegemer, at nervesystemet fungerer optimalt, og at undgå demens.

*B12-vitamin har biokemisk betydning for omsætningen af fedt og de aminosyrer, der udgør proteiners byggesten.

*B12-vitaminet er nødvendigt, når cellerne skal dele sig. De røde blodlegemer hører til de celler, der oftest deler sig, og sværere mangel på B12-vitamin giver derfor blodmangel.

*B12-vitamin er nødvendig for nervernes vedligeholdelse og nydannelse.

*De vigtigste kilder til B12 er magert kød, mejeriprodukter og ost, æg og fisk.

Vegetarer risikerer mangel på B12-vitamin, fordi det ikke forekommer i ret mange vegetabilske madvarer.

*B12-vitaminmangel, f.eks. hos vegetarer eller veganere, er normalt mange år om at udvikle sig. Dels fordi leveren opbygger et lager af B12-vitamin og dels på grund af det store genbrug af vitaminet. Lettere mangeltilstande giver symptomer uden at resultere i blodmangel. Hos ældre forekommer en demens-tilstand, der skyldes B12-mangel, og den kan effektivt behandles med tilskud af vitamin B12.

Få 13 numre af SØNDAG leveret med posten - kun 400 kr.

*De øvrige symptomer ved mere alvorlig mangel er:

Rød, irriteret eventuelt afglattet tunge.

Nedsat smagssans.

Fordøjelsesbesvær, luft i maven, ændret afføringsmønster ofte diarre.

Ændret eller nedsat følesans.

Nedsat vibrationssans (man kan ikke mærke en stemmegaffels svingninger).

Kilde: Netdoktor.dk

Læs mere om: