migræne
Migræne

Migræne: Her er alt, du skal vide om den hæmmende hovedpine

18. januar 2021
af Charlotte Kobberøe Fink, Redaktionen
Udgivet første gang 24. februar 2017. Foto: Shutterstock og Unsplash
Lider du af migræne? Så ved du, hvor hæmmende det kan være i alle livets sammenhænge. Men hvad er symptomerne på migræen? Og hvilken behandling kræver migræne? Læs med og bliv klogere på sygdommen her, og hvad du kan gøre ved migræne.

Måske har du spurgt dig selv: Har jeg migræne? Eller har jeg bare spændingshovedpine?  

Svaret er, at hvis du oplever en pulserende og tilbagevendende hovedpine, som eventuelt er ledsaget af andre symptomer som lys- og lydfølsomhed, synsforstyrrelser, kvalme eller opkast, kan det være migræne, og du bør derfor søge råd hos din læge.

I Danmark lider mellem 500.000 og 700.000 af hyppig hovedpine eller migræne. Det svarer til cirka 15 procent af den danske befolkning.

Kæmper du med tilbagevendende migræneanfald, kan det have stor betydning for både dit arbejds- og familieliv.

Og faktisk er vi kvinder særligt udsatte – migræne ses nemlig tre gange oftere hos kvinder end hos mænd.

Grunden vender vi tilbage til.

For hvad er migræne for en størrelse? Hvilke symptomer skal du være opmærksom på, og hvad kan du gøre ved det? Få svar på dine spørgsmål her.

Hvad er migræne?

Migræne er en neurologisk, delvist arvelig sygdom, som bedst kan beskrives som en meget slem og uudholdelig hovedpine – som kan vare meget længe. Hovedpinen sidder ofte i den ene side af hovedet og dunker, men den kan også være dobbeltsidig.

Migræne kan ramme alle, men særligt udsatte er kvinder i alderen 18-50 år. Et ubehandlet migræneanfald varer typisk mellem 4 og 72 timer.

Migræne kan hos kvinder være relateret til menstruationscyklus.

Symptomer: Migræne med og uden aura

Man kan både have migræne med og uden ”aura”. Aura er indledende fænomener en halv times tid inden hovedpinen, for eksempel synsforstyrrelser, føleforstyrrelser, lys- og lydoverfølsomhed, balance- og talebesvær.

Forstyrrelserne forsvinder typisk efter 20-30 minutter, og så starter migræneanfaldet oftest. Dog kan aura også opstå, uden at der kommer et migræneanfald efter. Cirka en tredjedel af alle med migræne har aura.

migræne

Har man migræne uden aura, vil det typisk komme til udtryk som kraftig hovedpine, der varer mellem 4 og 72 timer, og som er ledsaget af lys- og lydfølsomhed og måske kvalme. Ved migræne uden aura får man anfald fra tid til anden, og imellem anfaldene har man ingen symptomer.

Symptomer: Hvordan ved man at man har migræne?

Symptomer på migræne kan variere meget fra person til person, men de fleste oplever, hvis de har migræne, at have svært ved at tåle lys, lyd og dufte, og symptomerne bliver som regel værre, hvis man bevæger sig. Et migræneanfald varer typisk fra et par timer og helt op til tre døgn, hvis det ikke behandles.

Mange må ty til at opholde sig i et mørkt rum uden lyd og lys, så man får fuldstændig ro, indtil anfaldet er ovre.

Hvis du oplever nogle af symptomerne på migræne, så tag kontakt til din læge.

Hvad er årsagen til migræne?

Årsagen til migræne kender man ikke 100 procent.  Man ved dog, at hjernens blodkar udvides i forbindelse med hovedpinen - og at det måske er årsagen til smerten.

I forbindelse med aura-symptomer sker der også en midlertidig nedsættelse i blodgennemstrømningen til hjernen – og det er det, som udløser sanse-forstyrrelserne.

Auraen kommer af, at blodgennemstrømningen i hjernebarkområdet er nedsat, hvilket udløser auraen. Den efterfølgende hovedpine kommer af, at hjernens blodkar derefter udvides kraftigt.

Hvad kan trigge migræne?

Der er en del triggere, der går igen hos mange. For eksempel kemiske stoffer i mad og drikke, hvor rødvin, lakrids, sukker eller ost kan være det, der udløser et anfald.

Men det kan være også være ting som rygning, stress, lugte, væskemangel, søvnbalance, fysisk anstrengelse, hormoner eller overforbrug af håndkøbsmedicin.

Kort sagt er der altså ret meget, man skal være opmærksom på, men det er selvfølgelig individuelt fra person til person, hvad der kan fremprovokere et anfald – og det kan også variere fra dag til dag.

Stress og migræne

Ifølge videnskab.dk er stress en af de faktorer, der kan trigge et migræneanfald. Det samme gælder manglede søvn.

Derfor gælder det i høj grad om at holde mobiler, skærme og tablets ude af soveværelset, for søvn er vigtigt, hvis man døjer med migræne og hovedpine.

Det understreges dog, at der ikke er en direkte årsagssammenhæng mellem hverken træthed eller stress og migræne.

Hvad skal man gøre når man har migræne?

Hvis man lider af migræne, er det en fordel, hvis man holder øje med, hvad der bidrager til at udløse et anfald. På den måde kan man bedre forebygge, at anfaldene opstår.

Skriv for eksempel ned, hvad du har spist og drukket, om du har dyrket motion, røget, og hvor meget du har sovet op til et anfald, så du over tid får en fornemmelse for, hvordan dit migræne-mønster ser ud.

En del nøjes med at prøve at behandle migræne-symptomer med håndkøbsmedicin, men kom endelig afsted til lægen, hvis du har mistanke om, at du lider af migræne.

Lægen kan stille den rigtige diagnose og sørge for, at du får behandling – og da der er forskel på migræne og dermed også på, hvilken behandling der er den rette, er det bedste, man kan gøre, at få stillet en diagnose og lagt en behandlingsplan hos sin læge.

Behandling af migræne

En del af behandlingen kan være at lægge en behandlingsplan. Man starter typisk med at føre en hovedpinedagbog, der giver overblik over symptomer og mønstre.

Derefter laves en personlig behandlingsplan – enten i form af anfaldsbehandling, forebyggende behandling eller begge dele.

Man kan behandle anfaldene med migrænemedicin, som skal tages i starten af et anfald: Jo hurtigere, jo bedre er effekten. Migrænemedicin til anfald kan enten bestå af tabletter, næsespray eller indsprøjtninger.

Døjer man med hyppige migræneanfald, vil man ofte også blive tilbudt medicin, der skal tages dagligt, som forebyggende behandling.

Denne form for medicin er dog ikke målrettet til migrænepatienter, men kan være tabletter mod epilepsi eller blodtrykstabletter, som forskning har påvist også har en gavnlig effekt på migræne.

Hvorfor bliver kvinder hårdere ramt af migræne?

Som sagt rammer migræne i langt højere grad kvinder end mænd, men forskerne ved ikke med sikkerhed, hvorfor det er sådan.

Nogle kvinder lider dog af det, der kaldes menstruations-migræne, hvor anfaldene altid kommer i forbindelse med ens blødninger.

Derudover bliver mange kvinders migræne bedre, når de bliver gravide – især menstruations-migrænen, fordi ens menstruation selvsagt ikke kommer. Man mener derfor, at migræne kan udløses af balancen mellem hormonerne progesteron og østrogen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvordan er fremtidsudsigterne for migræne?

Der bliver heldigvis forsket meget i migræne, bl.a. i forhold til arvelige gener, og at kroppens egne signalstoffer kan spille en rolle i udløsningen af et anfald.

Derfor bliver der løbende testet medicin, som er målrettet forebyggelsen af migræne, men det er desværre en lang og omstændelig proces. For mange bliver antallet af migræneanfald heldigvis mindre med alderen.

Kilder: Netdoktor.dk, sundhed.dk og Hovedpineforeningen