Risotto med rosmarin og gulerødder
Hovedretter

Risotto med rosmarin og gulerødder

Denne risotto er smækfyldt med smag, til gengæld er der ikke helt så meget ost og smør i, som i en klassisk risotto.

Tid i alt: 30 min
Antal personer: 2

Det skal du bruge til din risotto:

2 skalotteløg
125 g risottoris
1 spsk. olie
1 dl tør hvidvin
4-6 dl hønsebouillon
Salt og peber
200 g små, skrællede 
pastinakker
100 g små, skrællede 
gulerødder
1-2 rosmarinkviste
25 g friskrevet parmesan

Så nemt er det at lave den lækre risotto:

Sautér finthakket løg i halvdelen af olien ved middelvarme. Tilsæt ris og varm dem igennem. Hæld vinen ved og kog den ind til det halve.
Tilsæt bouillonen lidt ad gangen og lad risottoen koge i 20 min. Rør jævnligt i gryden.
Halvér pastinakker og gulerødder på langs og steg dem møre i resten af olien ved middelvarme sammen med rosmarinen.
Smag til med salt og peber. Anret risottoen med grøntsagerne og et drys revet parmesan ovenpå. Servér straks. 
 
 
Energi pr. person: 491 kcal. Fordelt på: fedt 30 %, protein 10 %, kulhydrat 60 %
 
 
Læs mere om: