Hovedretter

Picklet grønt

Picklet grønt kan næsten bruges i alt: Brug de picklede rodfrugter i f.eks. salater, på smørrebrød, hakkede i dressinger og som fyld i en burger eller en sandwich.

Forberedelsestid: 40 min

1 glas
5 dl eddike
115 g sukker
1 spsk. sorte peberkorn
4 nelliker
5-600 g istandggjorte rodfrugter (her er brugt gulerødder, rødbeder, glaskål og blomkål)
1-2 hele chilier

SÅDAN LAVER DU PICKLET GRØNT

Kom eddike, sukker, peberkorn og nelliker i en lille gryde og varm op, indtil sukkeret er smeltet. Køl eddikeblandingen helt af i køleskabet.

Skær gulerødder, rødbeder og glaskål i tynde skiver – du gør det nemmest på et mandolinjern, men en skarp køkkenkniv og lidt tålmodighed kan også klare opgaven. Pluk blomkålen i mundrette buketter.

Kom grøntsagerne i et sylteglas og stik chili ned i kanten – det skal være pakket tæt sammen. Hæld syltevæsken over, så den når 1-2 cm op over grøntsagerne.

LÆS OGSÅ: Opskrift på syltede ribs

Luk glasset og sæt det på køl. Efter to uger er grøntsagerne klar til at blive spist.

Læs mere om: