Hovedretter
Marinerede kammuslinger og krydrede ris
Skal der rigtig lækker mad på bordet i en fart, så er retten her helt perfekt. Her får du opskriften på marinerede kammuslinger og krydrede ris
Onsdag, 24. oktober 2018 - 8:23 - af Pia Andreassen Foto: Martin Tanggaard
Tid i alt: 35 min
Antal personer: 2
DET SKAL DU BRUGE
6-8 store kammuslinger
2 tsk. mild karry
½ tsk. brun farin
1 spsk. olivenolie + lidt mere til stegning
2 dl parboiled ris
½ tsk. gurkemeje
Salt og peber
½ rød chili (med el. uden kerner)
2 dl frosne, pillede edamamebønner
2 spsk. tørristede cashewnødder
Sojasauce
TILBEHØR
Sød chilisauce
Evt. frisk koriander
Opskrift - sådan laver du marinerede kammuslinger og krydrede ris
- Dup kammuslingerne tørre.
- Rør karry, farin og 1 spsk. olie sammen og hæld det i en pose. Læg kammuslingerne i, ryst det godt sammen og lad det trække ca. 20 min.
- Kog risene tilsat gurkemeje, ½ tsk. salt og hakket chili.
- Læg edamamebønnerne i en skål. Hæld kogende vand over og tilsæt lidt salt. Lad det trække 4-5 min.
- Vend de nykogte ris og drænede edamamebønner sammen. Lige inden servering vendes nødderne i, og retten toppes evt. med koriander.
- Steg kammuslingerne i lidt olie på en meget varm pande, ca. 1 minut på hver side. Krydr med lidt soja og servér straks med chilisauce.
PRØV OGSÅ: Kammuslinger a la Parma