Ristede Kammuslinger
Forretter

Mette Blomsterberg opskrift: Ristede kammuslinger

1. december 2021Opdateret 3. april
af Mette Blomsterberg
Mette Blomsterberg har lavet en fantastisk simpel og delikat forret med kammuslinger - anrettet på de smukke Blomsterbergs Dråbeasietter, så såvel øjet som smagsløg bliver forkælet.

DET SKAL DU BRUGE

  • 16 store kammuslinger
  • Lidt rapsolie til at stege i
  • Flagesalt og friskkværnet peber
  • 1 dl god olivenolie
  • Lidt mangoldsalat (eller anden spæd salat)
  • 100 g friske hindbær
  • Frisk dild

HINDBÆR-VANILJESIRUP

  • 1 polynesisk vaniljestang
  • 100 g sukker
  • 100 g frosne hindbær
  • 1 dl vand

Opskrift - sådan laver du ristede kammuslinger

Hindbær-vaniljesirup

  1. Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med sukkeret så de skilles ad.
  2. Kom det hjemmelavede vaniljesukker, den tomme vaniljestang, hindbær og vand op i en lille kasserolle og kog det i 5 minutter uden låg ved middelvarme. Tag herefter gryden af varmen.
  3. Hæld det hele gennem en sigte, skum af og stil siruppen i køleskabet, til den er iskold.

Kammuslinger og anretning

  1. Rist kammuslingerne i lidt rapsolie på en rygende varm pande i ca. 1 minut på hver side, til overfladen karamelliserer. Krydr med flagesalt og peber.
  2. Dryp olivenolie i bunden af otte smukke Blomsterbergs dråbeasietter og prik/dryp hindbær-vaniljesirup i. Anret de nystegte kammuslinger i ’tårne’ a to styk pr. tallerken.
  3. Pynt med spæd salat, friske hindbær og dild. Server straks – gerne med hjemmebagt brød til.

Jul og nytår er udprægede sociale højtider, hvor vi samles med venner og familie for at nyde hinandens selskab og den gode mad. Når gæstemenuerne skal planlægges, hentes der ofte inspiration fra Danmarks dygtigste indenfor gastronomi og konditori.

Vores ukronede kagedronning Mette Blomsterberg vil for mange nok være det naturlige førstevalg at skele til, når opskriften på desserten eller kagen skal findes. Hvad mange måske ikke ved er, at Mette Blomsterbergs repertoire indenfor maduniverset spænder så meget bredere end ´det søde køkken´.

Se flere opskrifter med kammuslinger her.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også