Grøntsagssuppe med ristede kikærter
Mad

Grøntsagssuppe med ristede kikærter

2. august 2018
af Pia Andreassen
Foto: Martin Tanggaard
En god suppe er ikke kun forbeholdt kolde vinterdage. Det smager også fantastisk om sommeren. Her får du opskriften på grøntsagssuppe med ristede kikærter
2 personer
Tid i alt 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2-3 tsk. røget paprika
  • 1 tsk. oregano
  • 1-2 tsk. stødt spids-kommen
  • 1 tsk. stødt koriander
  • Salt og peber
  • 1 lille squash
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 3 dl grøntsagsbouillon
  • 1 ds. kogte kikærter (drænet)
  • Evt. yoghurt naturel
  • Ca. 2 spsk. hakket persille

TILBEHØR

  • Naanbrød

Opskrift - sådan laver du grøntsagssuppe med ristede kikærter

1. Pil og hak løget og klar det i 1 spsk. olie. Pres hvidløgene og kom dem op til løgene sammen med paprika, oregano, spidskommen, koriander, salt og peber. Lad det stege ca. 1 min. under omrøring. 2. Skær squash og peberfrugt i tern og kom dem i gryden. Hæld hakkede tomater og bouillon ved. Lad suppen simre under låg i 6-8 min. Smag til med krydderier. 3. Skyl kikærterne og dup dem tørre. Steg dem sprøde i resten af olien. Smag dem til med spidskommen, paprika, salt og peber. 4. Hæld suppen i skåle og pynt med kikærter, yoghurt og hakket persille. PRØV OGSÅ: Cremet og let blomkålssuppe
https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også