Frikadeller  a la vildt med flødestuvede svampe
Mad

Frikadeller a la vildt med flødestuvede svampe

30. august 2018
af Heidi Rasmussen
Foto: Betina Hastoft
Klassiske frikadeller er nu dejlige, og måske har du en helt særlig opskrift, som du sværger til. Men prøv også denne opskrift, hvor farsen er frisket op med krydderier, forskellige slags kød − og anderledes tilbehør. Her får du opskriften på frikadeller a la vildt med flødestuvede svampe
4 personer
Tid i alt 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 150 g bacon i tern
  • 1 portion grundfars lavet med hakket kalv og gris
  • 6-8 enebær
  • 1 spsk. tyttebærsyltetøj
  • Smør og olie til stegning

STUVEDE SVAMPE

  • ½ kg svampe og champignon
  • Lidt smør til stegning
  • 3 dl madlavningsfløde, 18 %
  • Salt og peber
  • Persille

TILBEHØR

  • Kogte kartofler

Opskrift - sådan laver du frikadeller a la vildt med flødestuvede svampe

1. Steg baconternene let, så en del af fedtet smelter af. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.

2. Rør knuste enebær, stegt bacon og tyttebærsyltetøj i grundfarsen. Form farsen (se opskrift på grunddej nederst) til frikadeller og steg dem i olie i 4-5 min. på hver side. 3. Rens svampene og skær dem i mindre stykker. Steg dem gyldne i lidt smør, tilsæt fløde og lad dem koge i 2-3 min. Smag til med salt og peber. Servér svampene til frikadellerne. Pynt med hakket persille. Opskrift på grunddej: Tid: 30 min.

4 personer

500 g hakket kød

2 tsk salt

1 finthakket løg

1 æg str. m/l

1 dl rasp

½-1 dl vand

Friskkværnet peber

Rør kødet sejt med salt.

Tilsæt løg, æg, rasp samt halvdelen af vandet og rør det sammen til en fars.

Krydr med peber og lad farsen hvile 10 min. og juster konsistensen med lidt mere vand.

Tilsæt urter, krydderier eller hvad du måtte have lyst til.

Form farsen til 10 frikadeller og steg dem i olie på panden ca. 5 min. på hver side ved middel varme.

PRØV OGSÅ: Minifrikadeller med tataesauce

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også