Hovedretter

Æggekage med asparges og ramsløg

Forrygende frokost, delikat krydret af ramsløg. Bladene ses nederst i billedet. Ramsløg findes i naturen og kan herudover købes hos velassorterede grønthandlere og supermarkeder.

TID: CA. 25 MIN.

Det skal du bruge:

300 g kartofler
500 g grønne asparges
6 æg
Smør til stegning
Salt, peber
4 blade ramsløg

Tilbehør:

Rugbrød
Smør

Sådan gør du:

Rengør kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand.

Bræk det nederste træede af aspargesene og kog dem møre i let saltet vand, ca. 3 min. Skyl dem under koldt vand og dup dem tørre.

Skær kartoflerne i skiver og pisk æggene sammen.

Brun smør på en pande, hæld æggemassen på og arrranger kartofler og asparges heri. Steg æggekagen færdig, under låg og over middel varme.

Krydr med salt og peber og pynt med hakket ramsløg.

Server med rugbrød og smør.
 
Læs mere om: