Desserter

Opskrift på macarons med chokolade og nougattrøffel

Bag din eegne macarons. Her får du opskriften på macarons med chokolade og nougattrøffel


Chokolademacarons med nougattrøffel
(Ca. 20-30 stk.)


Ingredienser
100 g mandelmel
eller smuttede finthakkede mandler
200 g flormelis
1 spsk kakao
3 æggehvider, tempererede (se boksen nedenfor)
50 g sukker

Nougattrøffel:
1 dl piskefløde
125 g blød nougat



Fremgangsmåde
Tilbered først trøflen: Bring fløden i kog og smelt små terninger nougat heri.

Rør det godt sammen og sæt i køleskab, til cremen er helt kold, gerne natten over.

Bland mandelmel, flormelis og kakao.

Pisk hviderne luftige, næsten stive, tilsæt sukker og pisk, til massen er stiv.

Fold mandelsukkeret i og slå lidt af luften ud af hviderne, indtil massen er ensartet.

Kom massen i en sprøjtepose med ca. 10 mm tylle (eller klip et hul på 10 mm i en plasticpose).

Sprøjt dejen ud til 40-60 små runde kager på en bageplade med bagepapir. Lad dem tørre mindst 20 min. inden bagning.

Bag dem ca. 15 min. ved 150 grader (140 grader varmluft) og lad dem hvile et par min., inden de pilles af bagepapiret.

Par dem størrelsesmæssigt, mens du lægger dem til afkøling på bageristen.

Pisk cremen let op, kom den i en pose, sprøjt den ud på halvdelen af makronerne og læg de andre ovenpå.

Opbevar kagerne i en lukket beholder i køleskabet.

Læs dette

Til MACARONS skal du bruge æggehvider, gerne fra æg, der er mindst 1 uge over pakkedato. Med fordel kan du bruge pasteuriserede æggehvider. Lad dem stå et par timer på køkkenbordet, så de bliver tempererede. Brug mandelmel eller findel smuttede mandler med flormelis i en foodprocessor.











Er du vild med desserter?

En ny gruppe for dessert-elskere har set dagens lys på facebook. I facebook-gruppen "Jeg elsker dessert" bliver du fodret med skønne og anderledes dessert-opskrifter, og kan få gode tips fra ligesindede med en sød tand.

Se mere på www.facebok.com/jegelskerdessert eller vær med i gruppen lige HER.






Der kommer hele tiden nyt i SØNDAGs shop - her er nogle af vores skønne sager!

Røreskål i keramik
fra Mason Cash

229 kr. i SØNDAGs webshop

>> Køb HER
Lékué Macaron Kit
- lav nemt dine egne macarons.

349 kr. i SØNDAGs webshop

>> Køb HER
Snittekniv fra Pure Komachi i rustfrit stål, med anti-slip effekt.

199 kr. i SØNDAGs webshop.

>> Køb HER