https://imgix.femina.dk/media/sondag/2012/12/51/madsag-choko/2-choko612x325.jpg
Mad

Opskrift med chokolade: Chokolademousse - den perfekte dessert

19. december 2013
af Julie Hey
foto: Bjørn Jakobsen
En blød og cremet chokolademousse, der smager vidunderligt, og som er den perfekte dessert og afslutning på en dejlig middag

Chokolademousse er den helt perfekte dessert til din store fest. Og det smarte med chokolademousse er, at du sagtens kan lave den skønne dessert i forvejen, så du ikke står med madlavningen i sidste øjeblik, inden gæsterne kommer.

Denne opskrift på chokolademousse rækker til cirka 6 personer

Ingredienser

200 g mørk chokolade, 70%
2 spsk pulverkaffe
50 g usaltet smør
2 spsk honning
½ l piskefløde
3 past. æggehvider
2 past. æggeblommer
6 chokoladecigarer
2 spsk kakaopulver

LÆS MERE: Er du blevet fristet til mere chokolade? SØNDAG har samlet 4 fristende chokolade opskrifter, se dem her

Sådan laver du chokolademousse

Hak og smelt chokoladen over vandbad. Rør kaffen ud i 2 spsk kogende vand. Rør smør, honning og kaffe i chokoladen og lad den afkøle på køkkenbordet.

Pisk æggehviderne stive i én skål, fløden i en anden. Vend forsigtigt æggeblommerne i chokoladeblandingen og fold halvdelen af æggehviderne i.

Vend halvdelen af flødeskummet i og fold til sidst resten af æggehviderne i moussen. Sæt resten af flødeskummet i køleskabet til pynt.

Fordel chokolademoussen i seks glas, stil dem på køl i ca. 5 timer. Pynt med flødeskum, chokoladecigarer og kakao.

LÆS MERE: Du kan også bruge chokolademousse i kager, se hvordan her

Læs også