Jødekager med lakrids og hindbær
Desserter

Jødekager med lakrids og hindbær

Ingen jul uden jødekager. Og disse har vi piftet op med lakrids og hindbær. Og det gør dem bestemt ikke dårligere. Her får du opskriften på jødekager med lakrids og hindbær

Antal personer: 80

DET SKAL DU BRUGE

200 g smør
200 g sukker
1 æg
1/2 tsk. hjortetaksalt
3 tsk. lakridspulver
200 g hvedemel

DRYS

1 æg
1 spsk. lakridspulver
1 spsk. frysetørret hindbær

Opskrift - sådan laver du jødekager med lakrids og hindbær

 

1. Rør smør og sukker sammen og saml dejen med ægget. Bland de øvrige ingredienser sammen og ælt dem i dejen. Stil dejen på køl i 1 time.
 
2, Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord. Udstik i de ønskede figurer, fordel dem på bageplade beklædt med bagepapir. 
 
3. Varm ovnen op til 175°.
 
4. Pisk ægget sammen og pensl massen på kagerne. Drys med lakridspulver og kagerne i 7 min. Hold godt øje med dem. Drys straks frysetørrede hindbær på og lad dem køle af på en rist.