Hjemmelavet kransekage med chokolade
Desserter

Hjemmelavet kransekage med chokolade

Kransekage er et must nytårsaften, når klokken slår tolv, og Radiopigekoret synger så smukt i fjernsynet. Her får du en stensikker succesopskrift på en nem kransekage med et twist af chokolade - helt perfekt til nytårsaften

Ingen nytårsaften uden kransekage

Traditionen tro skal der nemlig serveres kransekager til champagnen nytårsaften, når klokken slår midnat.
Her får du opskriften på lækker kransekage med et twist af chokolade - opskriften tager cirka 40 minutter at lave.

Ingredienser

400 g marcipan med kakao
30 g mandelmel
75 g flormelis
1 æggehvide
150 g flormelis

PRØV OGSÅ: Få Mette Blomsterbergs helt egen opskrift på kransekage

Sådan laver du kransekage med chokolade

*Tænd ovnen på 200 grader.
*Riv marcipanen og ælt den med mandelmel og flormelis.
*Pisk æggehviden let skummende og vend den med marcipanen.
*Del kransekage massen i 12 mindre stykker, rul dem ud i 3 cm tykke aflange pølser.
*Form dem trekantede med fingrene, læg på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen i 10-12 minutter. Lad kransekagen køle af på en rist.
*Rør flormelis til glasur med lidt kogende vand.
*Kom glasuren i en sprøjtepose og dekorér marcipanstykkerne.
*Lad din kransekage tørre og servér dem til rådhusklokkerne.

Få inspiration til masser af lækre forretter - perfekt til nytårsmenuen

11 opskrifter på lækre forretter