Kiksekage med mørk chokolade
Desserter

Gammeldags kiksekage med mørk chokolade

Få opskriften på en gammeldags kiksekage med masser af chokolade. Kiksekagen er let og simpel at lave og passer perfekt til enten dessert eller kagebordet

Tid i alt: 20 min
Antal personer: 12

DET SKAL DU BRUGE

225 g smør
450 g mørk chokolade
1½ dl flormelis
3 æggeblommer, pasteuriserede
20 firkantede vaniljekiks

Glem alt om fedtet palmin og kakaopulver, når du skal lave kiksekage! En rigtig kiksekage skal laves af ægte smør og god mørk chokolade.

Kiksekage er nærmest ikke blevet set, siden begyndelsen af 90'erne, da frygten for salmonella i de rå æg, der bruges, gjorde kiksekage upopulær. Men nu er salmonellakrisen overstået, og det er igen sikkert at bruge friske æg i sin kiksekage. Føler du dig alligevel ikke helt så modig, kan du sagtens også bruges pasteuriserede æg til din kiksekage.

 

LÆS OGSÅ: Chokoladekage a la kiksekage

 

Opskrift - sådan laver du kiksekage med mørk chokolade

1. Smelt smørret ved svag varme i en gryde.

2. Hak chokoladen groft. Tag gryden fra varmen, og rør chokoladen i smørret. Rør, til chokoladen er helt smeltet.

3. Rør flormelis og æggeblommer i chokoladen, så du får en blank og glat masse.

4. Beklæd 1 aflang bageform, der rummer 1 liter, med husholdningsfilm. Fordel et tyndt lag chokolademasse i bunden af formen.

5. Læg et lag vaniljekiks ovenpå og derefter endnu et tyndt lag chokolade. Fortsæt på denne måde med at "bygge" kiksekagen, til al chokoladen er brugt, og sørg for, at der afsluttes med et lag chokolade.

6. Stil kiksekagen tildækket i køleskabet til næste dag. Tag den afkølede kiksekage ud af køleskabet, 15 min. før den skal serveres, så kiksekagen er let at skære i flotte skiver.

LÆS MERE om opskrifter med chokolade: Få 6 opskrifter på kager og desserter med chokolade