risalamande
Desserter

Den perfekte risalamande

Her får du den bedste risalamande, der får fuglene til at synge, og som med garanti bliver et hit på julebordet.

Tid i alt: 1 t
Antal personer: 6

DET SKAL DU BRUGE

2 dl vand
175 g grødris
1 liter mælk, gerne sødmælk
½ tsk fint salt
3-4 spsk sukker
Korn fra 1 stang vanilje
100 g smuttede mandler
Evt. 1-2 spsk hvid portvin
¼ liter piskefløde

KIRSEBÆRSAUCE

1 stort glas syltede kirsebær, ca. 500 g
2 dl kirsebærvin
1 dl sukker
3-4 tsk majsstivelse

 

Dette skal du lave til risalamande: Langtidsstegt and med sauce og brunede kartofler

 

Opskrift - sådan laver du den perfekte risalamande

 

1. Bring vandet i kog i en tykbundet gryde, tilsæt grødris og kog 2 min. under omrøring.

2. Hæld mælken i og bring grøden i kog under konstant omrøring ved middel varme, så det ikke brænder på.

3. Lad risengrøden koge i ca. 1 time ved meget svag varme. Rør jævnligt.

4. Smag grøden til med salt og sæt den til afkøling.

5. Rør den helt kolde grød sammen med sukker, vaniljekorn, hakkede mandler (gem en hel, hvis du har mandelgave) og evt. lidt hvid portvin.

6. Pisk fløden til skum og vend den forsigtigt i grøden.

7. Smag til med ekstra sukker og portvin og sæt risalamanden i køleskabet indtil servering.

8. Serveres med lun kirsebærsovs.

I galleriet herunder finder du masser af lækkerier til julen

Juleknas og konfekt - få julens bedste opskrifter her