https://imgix.femina.dk/media/article/kollo_0.png
Selvudvikling

På Mallorca ligger Dorthe Kollos kærlighedshule

11. juli 2016
af Anne Bruhn Jørgensen
Foto: Heidi Maxmiling.
På toppen af en bjergskrænt i det smukke Port d’Andratx på Mallorca har Dorthe Kollo og hendes mand Heiner deres sommerhus med udsigt ud over havet. Glædens Hus, hedder det. Det lyder næsten som et eventyr, og det er det faktisk også. Det var nemlig kærlighed ved første blik, da Dorthe for flere end ti år siden så huset allerførste gang. Få hendes tip til Mallorca her!

Som barn tilbragte Dorthe Kollo primært sine sommerferier i Danmark ved Vesterhavet. Her hjalp hun til i sin fasters købmandsbutik og lejede med sine to fætre. Og når den stod på udenlandsrejser, tog familien til Italien. Selv bor Dorthe i dag i Tyskland, og det har hun snart gjort i mange år. Så når hun skal holde ferie, bliver det enten i sommerhuset på Enø eller i hendes ferieparadis: Sommerhuset på Mallorca, som hun også omtaler som kærlighedshulen. Det er nemlig det første hus, som hende og hendes mand Heiner har købt sammen. I denne uges SØNDAG fortæller Dorthe om kærligheden til huset og ikke mindst til den skønne ø.

Vil du også til Mallorca?
Klik her og læs om, hvordan du kan opleve øen fra en lidt anden vinkel

I min kuffert har jeg altid

En hovedpude. Bare sådan en lille en. Det er sådan en, jeg kan putte mig lidt med, hvis jeg er alene. Den sover jeg altid med.

Det første jeg gør, når jeg kommer til Mallorca er

At tage tøjet af og hoppe i poolen. Jeg bruger meget tid i poolen, når vi er på Mallorca, og af samme grund bærer jeg aldrig makeup på ferierne. Jeg skal jo kunne hoppe i vandet med det samme, hvis jeg får lyst til det.

Mangler du noget at læse i sommerferien? Få inspiration til sommerlæsningen her!

Når jeg er på Mallorca, spiser jeg altid

Salater. Grønne salater med masser af tomater og champignons. Når det er rigtig varmt, så spiser jeg også sådan en iskold gazpacho. Bare med lidt paprika, tomat, agurk og løg. Det smager simpelthen himmelsk.

Er du ligesom Dorthe også vild med gazpacho? Få en lækker opskrift på gazpacho med knas her!

Jeg vender altid tilbage til

Don Giovanni, som er en restaurant, der ligger nede ved havnen i Port d'Andratx. Og Can Pep og selvfølgelig Romeos Bar samme sted. Der kan man sidde ud mod havnen og få nogle rigtig gode vine. Der er altid masser af gang i den.

Jeg køber altid

Mandler med hjem. Der er ikke nogen mandler, der smager så godt som dem, man få på Mallorca. Men det skal være dem, man selv knækker. Det skal ikke være noget, man køber i sådan en pose, hvor de bare er. Man skal selv tage dem ud af skallerne. Og det er altså noget af et arbejde. Jeg kan også finde på at købe dem med hjem til venner og bekendte.

Hvis du kommer til Mallorca, skal du se

Sollier er jo en af de smukkeste byer på øen, så den skal man næsten se. Og så er der badestranden Es Trenc. Det er ligesom at være på maldiverne, så grønt er vandet der.

https://imgix.femina.dk/soe_300x250px_abo_1214_1kor.jpg

Læs også