Nem og lækker gazpacho
Aftensmad

Gazpacho med hvidløgscroutoner

15. februar 2022
af Susanne Palmqvist
Foto:Henrik Freek
Gazpacho er en rigtig hverdagsopskrift fyldt med skøn middelhavsvarme. Her får du opskriften på gazpacho med hvidløgscroutoner
4 personer

INGREDIENSER

  • 8 modne tomater (700 g)
  • 1 lille løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 agurk
  • 1 rød eller gul peberfrugt
  • 2 skiver lyst brød
  • 2 spsk. lys vineddike
  • 1-2 dl koldt vand
  • 1-2 dl tomatjuice
  • salt og friskkværnet peber

HVIDLØGSCROUTONER

  • 4 skiver lyst brød
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. groft salt

TOPPING

  • ½ agurk
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 stilke bladselleri

I Spanien er denne friske, iskolde tomatsuppe lavet på rå grøntsager en populær sommerret.

Nem og lækker gazpacho

  1. Skær et kryds i toppen af tomaterne. Bring en gryde med vand i kog, og kog dem i 1-2 minutter. Tag dem straks op, og træk skindet af. Halvér dem, og fjern kernerne. Pil og hak løg og hvidløg groft. Skær agurk og peberfrugt i store stykker. Skær skorperne af brødet, og riv det i mindre stykker. Kom det hele i en blender sammen med eddike og 1 dl koldt vand, og blend godt. Justér smag og tykkelse med tomatjuice, salt og peber og evt. mere vand. Stil den på køl 1-2 timer.
  2. Hvidløgscroutoner: Skær skorpen af brødet, og skær brødet i små tern. Rist dem på en pande i 1-2 minutter. Bland olie og presset hvidløg, og hæld det over. Rist videre, til brødet er lysebrunt på alle sider.
  3. Topping: Skær grøntsagerne i små tern, og servér dem til suppen i små skåle sammen med croutoner.

Læs også