Alder
Kendte kvinder

Alletiders alder: Din bedste alder er lige nu

Hvad er den bedste alder? Var det dengang, man var 25? Eller efter man fyldte 40? Kan man overhovedet tale om en kvindes bedste alder?! På SØNDAG springer vi farverigt ind i det nye år ved at lade seks dejlige og kloge kvinder fra hvert sit årti sætte ord på en hel masse omkring alder - også på det med den bedste alder.

"Jeg er ikke oppe at slås med livet længere"

Sådan siger den tidligere tv- og radiovært, 44-årige Anja Steensig om netop dét at være i 40'erne. Anja Steensig arbejder i dag som foredragsholder og som såkaldt ”hjertementor”, en titel, hun selv har skabt, med samtale, healing og guidede meditationer, og desuden er hun netop begyndt at studere teologi på Københavns Universitet.

- Det bedste ved at være, hvor jeg er i livet, er, at jeg bare ser verden meget klarere nu. Alle de erfaringer, jeg har gjort mig i mit liv frem til nu, har været med til at give mig nogle indsigter og en måde at være i verden på, som har gjort livet så meget lettere. Jeg er ikke op at slås med livet længere. Jeg bliver ikke længere revet med af dramaer eller bekymringer eller alt muligt, som kunne rive mig med førhen. 

- En kvindes bedste alder? Hm... Der er jo mange aldre, jeg ikke har prøvet endnu. Men for mig er det den alder, jeg har nu. Jeg glædede mig til at blive 40. For mig var 30'erne et årti, der nærmest kun handlede om at være noget for andre. Der er ingenting, jeg gerne vil, som jeg ikke kan i denne her alder. Jeg kunne tilmed få flere børn, hvis jeg ville. Men faktisk glæder jeg mig til at komme ud på den anden side af overgangsalderen.

"Når man er 50, er man fandenivoldsk"

Ordene kommer fra Merete Pryds Helle. Den 52-årige forfatter modtog i januar 2017 boghandlernes litterære pris, De Gyldne Laurbær, for romanen ”Folkets skønhed”. 

- Hvad der er kendetegnende for, hvor jeg er i livet? At min klokkestreng er blevet løsnet. Børnene er ikke børn længere, de er flyttet hjemmefra og er blevet nyt, kvalificeret selskab. Måltidstider flyder, man kan improvisere og planlægge på helt nye måder. Mine to voksne børn er mine sole i verden. De har det begge godt, og det giver en følelse af at have gjort en stor opgave færdig. Jeg føler mig heldig og privilegeret, for ikke alle unge har det nemt. 

- En kvindes bedste alder? Hver alder har sit særpræg, og jeg tror, det gælder om at fylde den alder, man har, ud på den måde, der passer til den. Jeg tænker, at når man er 50, er man fandenivoldsk, arbejder intenst og koncentreret, køber sommerhus og laver søndagsbrunch for sine voksne børn. Dér er jeg, og jeg synes, det er et privilegium. 

 

LÆS OGSÅ: De gør op med alderstyranniet: Alder ingen hindring

"Det er okay at se ud, som jeg gør"

Sådan lyder det roligt konstaterende fra Lillian Bondo, der er 64 år og jordemoder og har været formand for Jordemoderforeningen siden 2001.

- Kendetegnende for, hvor jeg er i livet, er, at jeg er et sted, hvor der er en form for no-nonsense-holdning til tingene. Et sted, hvor der er en dyb og inderlig mæthed og tilfredshed over at have et kolossalt netværk af mennesker, som jeg har lært at kende igennem årene, og af familiemedlemmer, som er alle steder i livet. Jeg er i et dejligt fag, som jeg får lov til at kæmpe for at gøre bedre. Men jeg er også et sted, hvor livet har bragt udfordring på udfordring, som har været spændende, righoldige, i nogle sammenhænge også hårde, men ikke noget, jeg ville ønske at have været foruden. Og jeg har aldrig været mere glad for mit liv end nu.

- En kvindes bedste alder er der, hvor hun er glad for det, hun laver, eller hvor hun kan se en mening med det, hun laver. Jeg kigger ikke selv tilbage og tænker, at der var bedre tider. Jeg fortryder heller ikke noget. Heller ikke at jeg i mange år var overvægtig. Mit liv var dejligt alligevel. Også selv om jeg forsøgte mig med slankekure og diætistforløb igen og igen. Nogle gange tabte jeg mig, men kiloene løb på igen. For godt to år siden forelå muligheden pludselig for at bruge nogle midler på at blive opereret, og så besluttede jeg: Nu er det nu! Det er usædvanligt at vælge det i en så relativt høj alder. Men det var altså min måde at gøre det på. Og jeg er superglad for den vending i mit liv. 

 

LÆS OGSÅ: Alder: medvind for de modne og midaldrende

"Jeg bliver aldrig en lille, tyk kone"

Ordene falder med en let latter fra Sanne Neergaard, der er 70. Sanne er psykolog og forfatter og forhenværende brevkasseredaktør og praktiserer stadig som psykolog. 

- Kendetegnende for, hvor jeg er i livet, er en stor taknemmelighed. Jeg føler mig taknemmelig for mit liv. Jeg er rask, jeg har det godt, min datter og øvrige familie har det godt. Jeg har travlt på den gode måde. Jeg har stadigvæk min mor, som er 97 og helt frisk i hovedet, og som jeg på en eller anden måde måske for første gang i mit liv er begyndt at kende rigtigt. Der er så meget at være taknemmelig for.

- En kvindes bedste alder er der, hvor hun er lige nu. Det er jo det eneste, vi ved, der er. Hvis jeg var blevet spurgt, da jeg var 30, ville jeg også have sagt: ”Det er lige nu.” Men forfaldet, vel er det da hæsligt. Og samtidig er det kun til at grine af. I min familie er vi kvikke i hovedet til det sidste, men vi har altid set lidt gamle ud. Hos os er der ikke noget Susse Wold-bindevæv. Jeg kan sagtens se, at jeg er 10 gange så rynket som veninderne, men jeg tror på, at udstråling også har noget at sige. Og så må man jo passe på det, man er mest glad for. Jeg bliver aldrig en lille, tyk kone. Aldrig. Jeg værner om min gode bagdel. Sådan har vi forskellige fortrin! Men seksualiteten holder aldrig op. Eller den behøver ikke at holde op. For snart 30 år siden skrev jeg en lille bog, der hed ”Lyst”, hvor 37 kvinder mellem 70 og 100 år fortalte om deres seksualitet, og med billeder taget af Suste Bonnén. Det var en forrygende, lille bog, der netop viste, at lysten ikke nødvendigvis aftager med alderen. 

 

LÆS OGSÅ: 9 ting, der bare bliver bedre med alderen

"Jeg trækker gerne alderskortet"

Billedkunstner Nulle Øigaard ler, når hun siger dét med alderskortet. Hun er 83, enke efter tegneren Ib Spang Olsen, som hun var sammen med i over 50 år, og er stadig aktiv som kunstner og er i fuld gang med at forberede en stor udstilling til foråret 2019.

- Kendetegnende for der, hvor jeg er i livet nu, er ro, fred og tid nok. Det er der jo mange, der overhovedet ikke har. Men det har jeg altså. Og det nyder jeg. I gamle dage skulle man nå så meget. Det, synes jeg, er helt pragtfuldt at kunne være fuldkommen ligeglad med i dag.

- En kvindes bedste alder? For mig var 20'erne fantastiske. Jeg havde en fuldstændig vidunderlig ungdom på Mallorca. Jeg tog derned, da jeg var 21 og blev der i flere år og havde en stor kærlighedsaffære og et herligt liv dernede med sang og musik. Men nogle år efter jeg kom hjem, mødte jeg Ib og fik hele perioden med ham og vores børn, og det var endnu bedre, bare på en anden måde. Men faktisk vil jeg sige, at bortset fra, at min udløbsdato nærmer sig, synes jeg næsten, at den bedste alder er den, jeg har nu. Jeg er så bevidst om de ting, jeg holder af i dag. Jeg er lykkelig, når børnene kommer. Og jeg er lykkelig og glad, når jeg sidder og er i gang inde i mit værksted. Jeg holdt op med at føle mig ung, da jeg ikke syntes, det var morsomt længere at vise mig på en strand i badedragt. Det er ikke så frygteligt længe siden. Men jeg føler mig absolut gammel i dag. Og jeg bruger det også. Til alt det, jeg ikke gider, siger jeg: ”Hey, her trækker jeg alderskortet!”. Og jeg siger det med den bedste samvittighed. Det skal man kunne tillade sig. Jeg bruger det skamløst. Det manglede da bare.

 

LÆS OGSÅ: Ulla Henningsen om sin alder: Det er fantastisk at være der, hvor jeg er nu

"Indeni er jeg både 19 og 70, men aldrig over 90"

Hanne Flensborg Thomsen, 92 år den 1. januar 2018, har lært danskerne at lave mad. Hun var redaktør af kogebogsklassikeren ”God mad, let at lave” i godt 40 år og gik først af som 88-årig. Er uddannet husholdningslærerinde og var chef for Brugsens prøvekøkken i 37 år.

- Hvad der er kendetegnende for, hvor jeg er i livet? At jeg laver mindre og mindre og er længere og længere om det, jeg laver. Sådan er dét. Jeg er jo absolut i den sidste fase af mit liv. Det ser jeg da i øjnene. Jeg har ikke noget ønske om at dø, men vi skylder alle sammen Vorherre en død. Det kan vi lige så godt affinde os med. Det er vemodigt, ja. Men ikke sørgeligt, for jeg har haft et langt og godt liv. Jeg har oplevet meget og har fået lov at udvikle mig og sætte nogle aftryk. Jeg er ikke blevet snydt for noget.

- En kvindes bedste alder kan jeg ikke udpege. Jeg synes, der er noget at værdsætte hele tiden. Men jeg må indrømme, at det var sjovere at fylde 80 end at fylde 90. Efterhånden snævrer mulighederne sig ind. Jeg har altid rejst meget, især i Nepal. Jeg var der sidst for fem år siden, men jeg har næsten besluttet, at jeg ikke kommer til Nepal mere. Pludselig opdager man, at man ikke gider sidde og vente i en dødssyg lufthavn i syv timer. Lad mig også lige sige, at den frihed, jeg fik, da jeg blev pensioneret fra FDB, var fantastisk, og da var jeg 67. Pludselig stod verden åben på en anden måde. Også selv om jeg arbejdede videre for Oscar Supper. Men jeg stoppede, da jeg blev 70. Man skal også kende sin besøgelsestid. Jeg vil hellere selv holde op, end at andre skal sige: ”Hvordan bliver vi af med den gamle harpe?” Nu må folk gerne grine af mig, men indeni er jeg ikke sådan gammel. Ikke fordi jeg benægter min alder. Jeg er en gammel kone. Men indeni er jeg både 19 og 40 og 70, men jeg er aldrig rigtigt over 90. Det er også, fordi verden er jo stadigvæk ny. Og jeg er stadigvæk i verden og er stadigvæk nysgerrig. 

Obs:Du kan læse mange flere svar fra Anja, Merete, Lillian, Sanne, Nulle og Hanne i SØNDAG nr. 1 2018.  

Læs mere om: