dørkranse du selv kan lave
Bolig

6 fine dørkranse du selv kan lave

Hæng en fin og julet krans på hoveddøren – eller et kræmmerhus, et hjerte, en stjerne... Vi viser søde muligheder, der sikrer, at dine gæster kommer i julehumør allerede på vejen ind.

6 fine dørkranse du selv kan lave

 
Grøn og luftig
Den store, pjuskede krans er bundet af gran og ligusterbær fra haven. Eukalyptuskviste giver det hele et sølvagtigt strejf på en naturlig måde. 

Klip materialerne til, så de måler 10-12 cm, vikl floratape omkring en stor stålkrans og bind det grønne skiftevis på med blomstertråd, så det vender i samme retning, og enderne skjules. 

 

Hjertelig dørkrans 
Med et færdigkøbt hjerte beklædt med bark behøver du kun lidt ekstra pynt – så er dørpynten hjemme. 

Hjerte i bark, 45 kr., og lille guldstjerne, 12 kr., er fra Notre Dame. Foldet papirpynt, 31 kr., fra Broste, og bånd til ophæng, 30 kr., fra Bungalow.

 

SE OGSÅ: Lav selv julens sødeste kort

Snehvidt genbrug
Sidste års krans af grene og bær kan du give nyt liv med hvid spraymaling og lidt hvid pynt fra julekassen. 
Spraymaling og bånd fås i hobbybutikker.
 
Kender du en, der elsker SØNDAG? Giv hende et abonnement på SØNDAG i julegave - fra 150 kr. >
 
Kogler, lys – og en hilsen
Den lille krans af grene er pyntet med en kogleguirlande og en lille lyskæde med batteri, rigtige juleingredienser. Og så er den blevet forsynet med hyggelig julehilsen i messing. 
Grenkrans, 34 kr., og guirlande, 79 kr., fra Notre Dame. Lyskæde med batteri, 39 kr., fra Sirius, og skilt, 160 kr., fra Bungalow.
 
SE OGSÅ: 5 ideer til julepynt i vinduerne
 
Med julesne
Den kunstige grankrans med indbygget lys og ”sne” emmer af jul. 
Kransen måler Ø 45 cm, 199 kr., fra Sirius.
 
En stjerne- stund
Den eventyrlige stjernekrans er ret nem at lave, og alligevel oser den af hyggelig julestemning. Vikl en simpel guirlande med små stjerner om en stjerneformet krans. Og hæng den på døren med en sløjfe. 
Stjernekrans, 65 kr., og guirlande med stjerner, 99 kr., er fra Notre Dame. Bånd, 30 kr., fra Bungalow.
 
SE OGSÅ: 5 simple adventskranse du kan lave i en fart
 
Læs mere om: