Ida Davidsen smørrebrød: Et stykke med "Uffe Ellemann Jensen"
Aftensmad

Ida Davidsen smørrebrød: Et stykke med "Uffe Ellemann Jensen"

3. juni 2010Opdateret 12. april
af Ida Davidsen
Også politikere kan opnå at få opkaldt et stykke smørrebrød fra Ida Davidsen efter sig. Her er det venstremanden Uffe Ellemann Jensen - udenrigsminister 1982-1993

Alices frikadeller

  • ½ kg hakket kalvekød
  • ½ kg hakket svinekød
  • 3 æg
  • 100 g mel
  • 1 stort grofthakket løg
  • 2½ dl danskvand
  • ½ tsk provencekrydderi
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk sort peber

Smørrebrødet

  • ½ skive rugbrød med smør
  • 3 frikadeller
  • 2 kogte aspargeskartofler
  • 4 store skiver syltede rødbeder

Fremgangsmåde

  1. Rør farsen godt sammen. Lad den hvile en halv time på køl.
  2. Steg frikadellerne i smør og olivenolie - de skal være på størrelse med en spiseske.
  3. Skær de varme frikadeller i halve og læg dem lidt ude på hver side af det smurte rugbrød.
  4. Læg skiver af endnu varme kartofler ovenpå.
  5. Rødbederne skæres i tynde strimler og lægges som en bræmme i midten.
  6. Smørrebrøddet serveres varmt.

Ses flere opskrifter på smørrebrød her.

Læs også