sådan vælger du den rigtige overgangsjakke
Mode

Sådan vælger du den rigtige overgangsjakke

Sensommerjakken må ikke være for varm og tung, men skal lune, når det bliver koldere, og passe til din figur og dit personlige look. Her er fire overgangsjakker, som du også kan tage med ind i efteråret med et tørklæde og en lun strik.

FIND OVERGANGSJAKKEN DER PASSER TIL DIN FIGUR

Gå efter det lette og klassiske blazersnit. Du kan bruge det snit i alle længder fra lige under numsen og den klassiske blazer til midt på låret som ¾-lang jakke eller den hellange elegante frakke. Den åbne, dybe krave klæder dig rigtig flot. Vælg jakken i ensfarvet, med mindre tern eller i nålestribet.

 

Lang ternet blazerfrakke fra Zizzi til 699,95 kr. i str. 42-56. Køb den her

Den lange jakke i empiresnit giver dig et både feminint og sporty udtryk og klæder din figur flot. Hvis du styler med et tørklæde – det kan være et printet tørklæde nu og senere et uldent – skaber du en fin harmoni. Husk, at de nye typer quilt er meget lettere og ikke så ”Michelin-mand”-agtige som før i tiden! Brug A-snit-jakken til et par smalle bukser.
 
Quiltet jakke fra Adia til 699 kr. i str. 42-54. Køb den her
 
 
 
Din figur bliver endnu flottere, når du går efter detaljer og effekter. Som for eksempel taljesnøren, hvor du selv bestemmer, hvor meget talje du har lyst til, eller jakker med mønster, tern eller andet, der bryder linjerne. Dyrk, at din figur kan tåle at blive ”skåret” over af linjer på tværs eller som lynene på den sporty jakke.
 
Jakke med snører fra Zizzi til 599,95 kr. i str. 42-56. Køb den her
 
 
 
Et bindebælte er et must til dig, der har talje! Hvis du har en fyldig barm, er den dybe udskæring i frakken også noget, der virkelig gør noget godt for dig. Husk, at den længde, der giver dig de bedste proportion­er, er lidt over knæet og ikke for kort, da det kan gøre dig firkantet. Med det løse bælte kan du nemt ”slå frakken over” og finde det sted, hvor din talje bliver flottest.
 
Slå om-frakke fra Zoey i bouclé til 1.599 kr. i str. 38-56. Køb den her