Annonce
Mode
27. januar 2026

Der er en ny Birkenstock-model i byen, og den ligner ikke noget, du har set før

Den er så langt fra den klassiske sandal med spænder, som noget kan være.
Af: Rose Maria Behavy
Street Style

Her ses Birkestock-sandalen, som de fleste kender den. Men nu er der en ny model på gaden, som du skal holde øje med.

Foto: Dvora/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

Mange har, og stort set alle kender den helt klassiske Birkenstock-sandal med sin ergonomiske, fodformede korksål og to brede læderremme med spænder over vristen.

Den er så godt som kvadratisk, praktisk og god som noget fodtøj kan være - og netop derfor bliver Birkenstock ved med at være populær.

De seneste par år har den praktiske sandal sågar sneget sig ind i modebilledet efter i mange, mange år at have hørt til i de mere “funktion-over-form”-hyldende kredse, og designere som Dior, Proenza Schouler, Manolo Blahnik, Jil Sander, Tekla, Valentino og Rick Owens er blot nogle af de store modehuse, der har indgået samarbejder med Birkenstock om at fortolke den behagelige og meget nedtonede sandal.

Med årene er der også kommet flere modeller til - heriblandt den über-populære Boston-model, der, efter den begynde at blive set på og associeret med it-girls som Kendall Jenner og Hailey Bieber, var noget nær umulig at få fat på.

Annonce

Med andre ord: Birkenstock er blevet et it-brand, og det er ikke længere et brand, man forbinder med fars blege ben og tennissokker på charterferie. Birkenstocks er smarte.

Derfor er vi også lutter øjne og ører, når det tyske fodtøjsbrand sender nye skomodeller på markedet.

En model, der er gået lidt under radaren, men som fortjener opmærksomhed, er modellen Iona. Det er lidt uklart hvornår modellen er blevet introduceret, men den har i hvert fald været i handlen siden 2023, hvor skuespilleren og trendsetteren Chloë Sevigny blev set i dem.

Annonce

Der er her tale om en meget anderledes Birkenstock-model, idet den bevæger sig væk fra det vanlige sandal-/slip-in-marked og ind i ballerina-kategorien. Nærmere bestemt 'Mary Jane'-ballerina-kategorien kendetegnet ved den lille rem, der løber tværs over vristen.

'Birkenstock Iona' er den perfekte ballerina for alle dem, der synes ballerinasko med deres uendeligt flade såler er noget af det mest uudholdelige fodtøj at sætte fødderne i. I bedste Birkenstock-stil er Iona nemlig udstyret med en solid sål, der støtter alle de rigtige steder, så den faktisk er til at holde ud at gå i, og takket være den lille rem over vristen får den et sødt udtryk.

Annonce

Efter at have genbesøgt Chloë Sevignys styling med lang regnfrakke og bare ben igen, er vi overbeviste om, at denne model har potentiale til at blive et hit.

Birkenstock

Birkenstock

Foto: PR

Birkenstock 'Iona', cirka 1.070 kr., kan købes her

Der findes også en anden model, med samme udtryk fra Birkenstock, nemlig 'Santa Clarita'.

Birkenstock

Birkenstock

Foto: PR

Birkenstock 'Santa Clarita', 1.100 kr., kan købes her

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.