Annonce
Mode
22. januar 2026

Søren Le Schmidt står bag de tre smukkeste kjoler i 2025: Se dem her

Designer Søren Le Schmidt tager både første-, anden- og tredjepladsen i 'Årets kjole 2025'.
Julie Voldby Bruun
Soeren Le Schmidt

Søren Le Schmidt har kreeret de tre flotteste kjoler i 2025.

Foto: Aller Media

Det var en overrasket Søren Le Schmidt, der for nyligt modtog beskeden om, at han står bag alle kjoler i top tre ved 'Årets kjole 2025'.

Ikke nok med, at Billed-Bladets læsere kårede hans design som den smukkeste kjole i 2025, så endte to andre af hans designs også på podiet.

- Det at have en første- og en anden- og en tredjeplads er jo helt sindssygt. Det havde jeg slet ikke regnet med eller turde håbe på. (...) Jeg er vildt glad og beæret over at jeg har fået alle tre, det er jeg meget, meget glad for, siger han i en video til Billed-Bladet.

På førstepladsen finder man rapper og skuespiller Tessa iført en stropløs, baby blue drøm af en Askepot-kjole, som hun bar ved kongeparrets kulturbal på Christiansborg i februar 2025.

Tessa til Kulturbal

Tessa til bal på slottet iført 'Årets smukkeste kjole' anno 2025.

Foto: Hanne Juul

Årets næstsmukkeste kjole ifølge Billed-Bladets læsere blev båret af skuespiller Josephine Højbjerg til Robert-prisfesten.

Robert Prisen 2025

Den hvide kjole båret af skuespiller Josephine Højbjerg løb med andenpladsen.

Foto: Mikael Rieck

På tredjepladsen stråler den røde kjole med assymetriske detaljer, som dansedommer Lene James Mikkelsen bar, da finalen af 'Vild med dans' løb af stablen.

Vild med dans finale

Lene James Mikkelsen (t.h.) bar en af de smukkeste kjoler fra 2025, da 'Vild med dans' blev rundet af.

Foto: Hanne Juul

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.