Modeekspert Chris Pedersen: ”Jeg tror, at vi er på vej mod en tid, hvor vi kommer til at være mere barmhjertige mod os selv”

I sin programserie ”Skønhedens magt” på DR K har Chris Peder­sen blandt andet undersøgt, hvordan den kurvede kvindekrop er kommet mere i fokus i mode- og mediebilledet, og hvordan kur­vede modeller og influencers bruger sociale medier til at udbrede et mere positivt syn på den fyldige kvindekrop. Det er en tendens, Chris Pedersen ser som en tiltrængt og naturlig modvægt til vores stræben efter den perfekte krop, som vi indædt og i flere årtier har kæmpet for at opnå.

”Diskussionen om de sygeligt tynde modeller og almindelige pigers usunde fokus på vægt og kost har vi haft i en del år, men diskussionen eksploderede for et par år siden og har taget en helt ny drejning. Det skyldes, at de sociale medier har formået at skabe en direkte kontakt mellem på den ene side nogle kvindelige rolle­modeller, der gør op med de meget stramme kropsidealer, og på den anden side en masse helt almindelige kvinder, der føler sig set og genkendt i det opgør. Det har gjort den almindelige og kurvede kvinde meget mere synlig, og det har rykket nogle ting i en ny retning,” fortæller Chris Pedersen.

Effekten ser modeeksperten blandt andet i, at flere af de store modehuse i dag bruger plus-size-modeller – uden at gøre et stort nummer ud af det.

”I starten blev det udstillet som noget særligt, hvis man havde en curvy model med i sit show. Det var noget, der blev italesat sådan lidt ”se lige os, vi er søreme gode og politisk korrekte”. Samtidig var tøjet typisk tunika-agtigt eller noget med en uheldig buks. Det er ved at vende. På modeugen i New York i 2017 brugte designeren Christian Siriano curvy modeller i op mod en tredjedel af de indgange, han havde på podiet. Det blev ikke fremhævet som noget særligt, og tøjet var lige så eksklusivt som resten af hans kollekti­on.”

LÆS OGSÅ: Kropspositivitet: 5 danske instagrammere, du skal kende

Derfor glemte vi den naturlige krop

Udviklingen går altså i retning af, at der er en naturlighed i at være opmærksom på at vise og dyrke den naturlige krop i stedet for at gøre det til et cirkusstykke, hvis man beskæftiger sig positivt med den. Spørgsmålet er, hvordan det overhovedet kom så vidt, at vi ”glemte” at holde af kroppen, som den er.

”Flere ting spiller ind her, men 80’ernes begejstring for workout og bodybuilding gjorde noget ved os. Det gjorde udbredelsen af kosmetisk plastikkirurgi, udviklingen af photoshop og hele fedtforskrækkelsen op gennem 90’erne også. Digitalkameraets og smartphonens indtog i 00’erne med selfiekamera og fotofiltre har også haft afgørende betydning for vores selviscenesættelse. Alt det er de sociale medier med til at understøtte, fordi mange viser og deler det perfekte. Det nye er, at sociale medier også bliver brugt aktivt i en modreaktion, hvor nogle få går foran og viser det uper­fekte – og bliver hyldet for det,” forklarer Chris Pedersen.

Og det er lige præcis den tendens, der har fået tingene til at æn­dre sig i modebranchen og i de etablerede modemedier.

”Når en sangerinde som Adele, en komiker som Sofie Hagen eller en plus-size-model som Ashley Graham pludselig stiller sig op og viser formerne frem på Instagram, Facebook eller i et interview i et kendt medie, og ovenikøbet taler positivt, kærligt eller humo­ristisk om det at have en fyldig krop, så skaber de så meget appel til så mange kvinder, at selv modebranchen og magasinerne bliver nødt til at følge trop for ikke at blive hægtet af.”

Modeekspert Chris Pedersen

Mere barmhjertighed –mindre perfekthed

Om træerne nu vokser ind i himlen, så vi om en række år er holdt helt op med at se tynde modeller på catwalken eller har droppet kategorier som ”curvy” og ”plus-size”, er eksperten mere forbe­holden over for.

”Jeg tror ikke, vi kommer ud over, at der er nogle nærmest uni­verselle skønhedsidealer, vi som mennesker bliver tiltrukket og fa­scineret af. Studier viser, at der simpelthen er nogle træk, vi ”falder” for, og vi har altså en stærk tilbøjelighed til at synes godt om den slanke og veltrænede krop. Den elegance, der er knyttet op på de idealer, tror jeg ikke på, modebranchen kommer til at kvitte fuldstændigt. Men jeg tror på, at vi kommer til at have nogle anderledes samtaler omkring kroppen, der vil føre nogle andre værdier og idealer med sig.”

LÆS OGSÅ: Asos nyeste træk: Viser samme tøj på modeller med vidt forskellige kropstyper

Eksperten ser for tiden både en tendens til, at mødre er blevet mere bevidste om, hvordan deres eget forhold til kroppen påvirker deres døtre, og til at flere kvinder er blevet opmærksomme på ikke hele tiden at fortælle deres døtre, at de er smukke for ikke at gøre udseendet til den vigtigste værdi i verden.

”Vi er blevet meget mere bevidste om, at vi også som pri­vatpersoner er rollemodeller, og at vi med de sociale medi­er har kanaler til at udtrykke det. De seneste tre-fire årtier har været hårde for os som mennesker, fordi vi har lagt et sindssygt stort pres på os selv for at være perfekte. Men det er ikke meningen, at vi alle sammen skal være stjerner som Helena Christensen. Det er forbeholdt de færreste, og jeg tror, at vi er på vej mod en tid, hvor vi kommer til at være mere barmhjertige mod os selv. En tid, hvor vi skruer lidt ned for ræset, og hvor vi husker, at vi ’bare’ er mennesker – ikke guder – og hvor det er o.k., nærmest naturligt, at man som kvinde har former, og at man som 50-årig ikke vejer det samme, som da man var 20.”