Loralette har lavet en hashtagkampagne
Selvudvikling

Hvad betyder det at være kurvet for dig?

28. september 2017
af Christina Forsberg
foto: Shutterstock
Det spørgsmål har et amerikansk tøjmærke sat sig for at finde ud af, og derfor har de lavet hashtag-kampagnen Beingcurvyis.

Har du spekuleret over, hvad det betyder for dig at være kurvet? Eller måske plus size? Elsker du dine runde former? Er du stolt af dem og viser dem frem? Eller bliver du dagligt irriteret over, at din muffintop ødelægger muligheden for at føle dig komfortabel i skinny jeans? Og ikke mindst: Deler du dine erfaringer, irritationer og glæder med andre ligesindede?

Det amerikanske tøjbrand Loralette har sat sig for at undersøge både de positive og negative aspekter ved at være kurvet. Derfor har de skabt hashtagget Beingcurvyis, der gerne skulle fungere som et fællesskab for frodige kvinder. Her kan kvinder lægge billeder op af sig selv og dele historier om livet som kurvet. Hvad enten det er for at dele oplevelsen af altid at skulle købe to forskellige størrelser i top og bukser. Eller fortælle om hvor skønt det er at valse selvsikkert ned af gaden i al sin frodighed. Eller ligge og vride sig på gulvet for at få de stramme bukser på.

- Vores mission med #Beingcurvy is er simpelthen at skabe et fællesskab rundt om vores brand, som opmuntrer kvinder til at række ud efter hinanden, diskutere ting, komme med forslag – og blive venner. Som brand håber Loralette at få mere indsigt i kvindernes personlige historier som kurvede, så vi bedre kan servicere dem og give en venlig og imødekommende shopping-oplevelse.

Vi har været inde og kigge på de skønne og inspirerende billeder – og her får du et lille udvalg:

https://imgix.femina.dk/call_to_action/curvy_kandi_cta2.png

Læs også