https://imgix.femina.dk/media/article/angst_4.jpg
Mental sundhed

Så snart du slapper af, kommer angsten

1. oktober 2018
af Annette Aggerbeck
Foto: Panthermedia
Vi oplever alle sammen indre uro indimellem, men for mange er tilstanden permanent. De mærker konstant en uro, der ikke vil slippe sit tag – de føler sig rastløse, ængstelige, anspændte, utilfredse og nedtrykte. Tilstanden kan vare hele livet, hvis ikke man får gjort noget ved den.

De fleste af os har prøvet at føle indre uro i forskellige situationer, som så går over igen. Men for nogle er den indre uro permanent. Ifølge psykoterapeut Inge Holm, der er forfatter til bogen ”Den indre uro”, er der tale om en form for livsstress, hvor uroen kører som en konstant baggrundsstøj sammen med andre ubehagstilstande som utilfredshed, nervøsitet, nedtrykthed, ængstelighed, kedsomhed, rastløshed, overvældende træthed og irritation. Den permanente indre uro kan vise sig på mange flere og ofte diffuse måder, og de, der lever med den, har ofte svært ved at sætte en finger på, hvad der er galt.

– Indre uro kan vise sig fysisk som muskelspændinger, hovedpine, trykken for brystet eller andre smerter. Man kan have søvn- og koncentrationsbesvær, problemer med appetitten og andre klassiske symptomer på stress. Men der er ikke tale om stress i gængs forstand, for livsstress stikker dybere og handler om, at man siden barndommen har levet med et nervesystem, der er i et konstant alarmberedskab uden at kunne finde hvile til at restituere. Livet bliver dermed en form for udmattelseskamp, hvor man ikke lever i nuet, men i stedet er fanget ind af grublerier over fortiden og bekymringer om fremtiden, siger Inge Holm og peger på, at tilstanden ud over fysiske og tankemæssige symptomer også er forbundet med humørsvingninger og i det hele taget følelsestilstande, der udløser ubehag.

Tilknytningstraumer

Hvis andre mennesker spørger om, hvorfor man føler indre uro, vil man ofte ikke ane, hvad det kommer af. Det er ifølge Inge Holm først, når man anskuer uroen igennem en forståelse af, at det handler om et tilknytningstraume, at man begynder at kunne forstå sig selv og sine symptomer på en anden måde. Mange forbinder ordet traume med voldsomme hændelser som biluheld, flystyrt, naturkatastrofer, mord og voldtægt. Men traumer handler ikke kun om sådanne oplevelser, men også om at man meget tidligt i livet, hvor nervesystemet og hjernen var uudviklet, ikke har fået tilstrækkelig tryghed fra de personer, man var knyttet til, dvs. mor og far. Man har med andre ord et tilknytningstraume.

– Når man som barn ikke har følt sig tryg, har man været nødt til at være ekstra opmærksom på sine omgivelser, og man har derfor vænnet sig til at være i konstant alarmberedskab. Den indre uro som voksen er konsekvensen af at have været i alarmberedskab det meste af livet. Man ved fra undersøgelser af tilknytningen mellem barn og forældre, at omkring 60 procent har en tryg tilknytning. Det vil sige, at 40 procent har en eller anden grad af kronisk indre uro som følge af en utryg tilknytning. Det er noget, som bør tages alvorligt, og i WHO er en ny diagnose på vej, som kommer til at handle om tilknytningstraume, siger Inge Holm.

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen: Min angst er en følgesvend for livet

Følelsesmæssige omsorgssvigt

En utryg tilknytning kan komme af en opvækst hos forældre, der har udsat barnet for omsorgssvigt, for eksempel på grund af psykisk sygdom, alkohol- eller stofmisbrug, vold, incest. Omsorgssvigt kan også være følelsesmæssige, som kan være sværere at få øje på, fordi de mere handler om det, der ikke skete, end det der skete.

– At blive følelsesmæssigt omsorgssvigtet kan sammenlignes med at spise et måltid mad, som, man ikke ved, mangler nogle meget vigtige vitaminer. Man spiser og spiser, men noget i én bliver ikke næret. Det kan for eksempel handle om, at mor og far er optaget af noget andet end barnet – det kan være deres indbyrdes vanskelige relation eller deres egen indre uro, fordi de selv ikke blev fyldt op følelsesmæssigt, da de var børn, og derfor heller ikke kan give det videre til deres egne børn.

Forældrene skaber utryghed hos barnet, når de ikke kan se, fornemme og rumme barnet, sådan som barnet er. Barnet er enten for meget overladt til sig selv, eller det bliver kontrolleret, overbeskyttet eller brugt til at være mors eller fars ven eller terapeut.

– Det er ofte karakteristisk for dynamikken mellem forældre og barn, at barnet ikke føler sig god nok, men kommer i kontakt med skam over sin person, fordi barnet fornemmer, at det ikke er omdrejningspunktet for sine forældre følelsesmæssigt, og det har et barn behov for for at blive trygt tilknyttet.

Det trygge barn har fået budskaber med sig fra sine forældre om, at de er der for barnet, de ser barnet og holder af det, de ser. De trøster barnet, når barnet er ked af det. De forlader ikke barnet, men passer på det osv. Afvisende budskaber ”Hold nu op, gå væk, tag dig sammen, vær nu stor, lad mig være i fred, du er grim når du hidser dig op, lad nu være med at græde osv.” gør derimod barnet utrygt og evigt opmærksom på, hvordan forældrene forventer, det skal være for at få kærlighed. Hvis man er vokset op i en familie med en kontrollerende og afvisende forælder, vil man altid være urolig og forvente kritik. Ofte er den ene forælder dominerende og kritisk, mens den anden er passiv. Uroen kan også komme af, at man havde umodne forældre, og man aldrig vidste, hvad man kunne forvente.

En angsttilstand

Den indre uro er en angsttilstand, hvor man kommer ind i en ond cirkel af bekymringer om fremtiden og grublerier om fortiden, der igen forstærker angsten og fører til flere ubehagelige tanker osv. Man bekymrer sig om alt muligt og føler ikke selv, at man kan styre sin drøvtygning af bekymringer. Angsten kommer, så snart man ikke er optaget af noget.

– Mange med indre uro kender til at piske sig selv rundt i manegen, for så snart man slapper af, kommer angsten. Man flygter fra den ved at handle i overdreven grad. Man er hele tiden i bekymringsmodus, så man udmatter sig selv, fordi det at slappe af er angstprovokerende – nervesystemet siger: Du skal ikke slappe af, for når du giver slip, kommer der til at ske noget forfærdeligt. Sådan var det jo i barndommen. For at kunne slippe den indre uro og slappe af tyer nogle til at drikke et par glas vin eller bruge andre stimulanser. Nogle er meget på de sociale medier, streamer tv-serier hele tiden eller spiser for at dulme uroen. Andre bliver afhængige af arbejde, sex, spil eller sport. Problemet er, at det ikke hjælper i længden, og at man kan ende i en udmattelsesdepression, siger Inge Holm.

Gør dig selv tryg

Den indre uro og det konstante alarmberedskab er en konsekvens af ikke at have opbygget en evne til at restituere, genoplade og hvile sig. Modgiften til den indre uro er derfor at erhverve sig sin medfødte evne til at restituere.

– Vi mennesker er designet til at kunne slappe af og restituere, så man kan lære det. Det handler om at lade hjernen og nervesystemet forstå, at man ikke behøver at være i alarmberedskab, fordi der ikke er nogen reel fare. Meditation er en af vejene til at lære at slappe af, ligesom man for eksempel kan øve sig i at finde ro i naturen, siger Inge Holm og understreger, at det er vigtigt at sørge for gode trygge relationer som voksen, fordi de har en helbredende effekt. Det kan dog virke grænseoverskridende at række ud efter andre og turde knytte sig til dem, fordi vi ubevidst forventer det samme fra andre, som vi fik fra vores forældre.

LÆS OGSÅ: 6 typiske former for angst

– Det er vigtigt, at man tillader sig selv at være sammen med mennesker, man har det godt med. Andre skal give dig en følelse af sikkerhed og tryghed og at være noget værd. Mange mennesker med indre uro har mennesker omkring sig, som bare gør den indre uro værre. Så begynd at sortere i dine relationer, så du sørger for at omgås mennesker, som respekterer dig og anerkender dig, som du er, siger Inge Holm.

Om eksperten

Inge Holm er privatpraktiserende psykoterapeut (MPF) og mindfulness-instruktør (MBSR) samt forfatter til bogen ”Den indre uro” (forlaget Historia). Læs mere på Ingeholmaps.dk

Flere veje til indre ro

• Du kan lære at slappe af og restituere på mange måder: Lyt til afslappende musik, gå ture, dans, ophold dig i naturen, dyrk moderat motion, få din nattesøvn.

• Yoga og mindfulness har vist sig at have meget god effekt i forhold til at opøve evnen til at restituere.

• Sørg for at have venner, du kan stole på, og som vil dig det bedste.

• Øv dig i at bede om hjælp.

• Tal med andre om, hvordan du har det.

• Tag dig godt af din krop. Få massage og wellness-behandlinger. Vær åben for at prøve noget forskelligt, så du finder ud af, hvad der virker for dig.

• Indstil dig på, at der både vil være stunder med behag og ubehag, for det er en del af livet.

• Vær forberedt på, at det tager tid at ændre et langt livs indgroede mønstre.

• Hvis du har svært ved at arbejde med det på egen hånd, kan du søge terapi.

LÆS OGSÅ: Camilla Kjems: "Jeg havde følelsen af hele tiden at være lige ved at blive sindssyg"

https://imgix.femina.dk/call_to_action/py02-abobanner-6430x2052.jpg

Læs også