Stylingskole: Sådan bruger du pyjamas-looket (uden at det ligner nattøj)
SÅDAN BRUGER DU PYJAMAS-LOOKET
Do’s & Dont’s
1. Sørg for at have lækkert og nyvasket hår de dage du hopper i pyjamassen, da du ellers hurtigt kan signalere et (for) afslappet look.
2. Miks materialer som strik og denim med den bløde pyjamas for at give den lidt kant.
3. Undgå hipster-trusser, der strammer, og BH’er, der gaber, da pyjamassens tynde materiale afslører alt, hvad du bærer under. En T-shirt-BH og en trusse eller G-streng uden syninger er optimal til pyjamassen.
4. Brug skjorten som blazer over en hvid T-shirt for at give looket et cool og sporty tvist.
5. Skift nederdelen, du plejer at hoppe i til festen, ud med pyjamasbukserne, som sikrer dig et chikt look med lidt drenget kant.
LÆS OGSÅ: Ryd ud i dit skab: 7 typer af tøj, du bør skille dig af med
PÅ JOBBET
Skab et chikt look på kontoret ved at bruge pyjamasbukserne til sneakers i ruskind, en tætsiddende rullekravebluse, en spinkel halskæde og et stort herreur. Det er både behageligt og pænt og en frakke i denim sætter prikken over i’et, når turen går hjemad på cykelstien (eller i bilen)
Bukser, 250 kr. Dorothy Perkins
Sneakers, 799 kr. Adidas
Halskæde, 1299 kr. Julie Sandlau
Rullekravebluse, 449 kr. Six Ames
Ur, 1299 kr. Dyrberg/Kern
Frakke, 2.999 kr. Ganni
I WEEKENDEN
Nyd weekenden på behageligste vis og brug et par løse jeans til pyjamasskjorten og en tynd strik. Med et par sandaler på fusserne og en crossbody-taske over skulderen er du klar til alt fra en gåtur i parken til en tur i biografen.
Skjorte, 250 kr. Dorothy Perkins
Loafers, 1.230 kr. Senso
Jeans, 449 kr. Zara
Taske, 275 kr., ASOS
Solbriller, 1.299 kr., Ganni
Bluse, 179 kr. HM
LÆS OGSÅ: Sådan styler du den plisserede nederdel
TIL FEST
Giv den afslappede og bløde pyjamas kant med en bikerjakke og røde læber. Sammen med de klassiske mules og en let perleørering skaber du det fineste festlook, der er den perfekte blanding af sexet, fint og afslappet.
Bukser, 250 kr. Dorothy Perkins
Skjorte, 250 kr. Dorothy Perkins
Høje sandaler, 449 kr. Zara
Ørering, 299 kr. Stine A
Bikerjakke, 399 kr, H&M
Læbestift, 165 kr, MAC hos Magasin