Makeup tips og makeup kiks

Sort om øjet hele øjet
De færreste kan bære at have eyeliner hele vejen rundt om øjet - altså både foroven og forneden. Øjnene bliver mindre og looket dullet. Ønsker du et synligt løft i ansigtet, kræver det generøse mængder sort eyeliner på den øverste kant af øjenlåget - og kun der - ifølge den anerkendte makeup-artist Bobbi Brown.
Øjenskygge i striber
Hvis du også har oplevet, hvordan øjenskyggen kan sætte sig som en klæbrig skovsnegl på øjenlåget, så kender du det ucharmerende syn. Løsningen til at minimere striberne er at bruge en dækcreme (concealer) eller mat foundation på øjenlågene og efterfølgende igen mætte med en klar pudder. (link fjernet)
Solbeskyttelse er ikke forbeholdt badeferien
Hvis du opholder dig udendørs - uanset årstid - så er solbeskyttelse et must. Også ophold indendørs. I 20'erne og 30'erne vil solens skader typisk ikke være synlige, bortset fra de fregner, der dukker op på solrige dage. Men når du bliver ældre, vil der komme pletter - såkaldte pigmentforandringer - der ikke går væk og rynker.
Foundation med den forkerte farve
At bruge mørkere foundation end din naturlige hudfarve får huden til at ligne noget, der har været i nærkontakt med skosværte. Løsningen, hvis du er til det solbrændte look, er at vælge foundation, der nøje matcher din hudfarve, og børst så i stedet en solpudder hen over med generøse strøg.
Oversete negle
Flotte og velholdte negle og hænder signaler top-overskud og "tjek på tingene". Løsningen, hvis du ikke er manicure-typen, er blot at bruge en klar lak og en neglebåndscreme. Det vil beskytte neglene og give dem et synligt sundt look. (link fjernet)
Øjenbrynets power
Din makeup, hår- og hudpleje er upåklagelig og alligevel kan følelsen af, at der mangler noget komme snigende. Et godt bud er brynene. Uformede eller overvoksede øjenbryn kan betyde hele forskellen i dit ansigt. Løsningen er at gå til en professionel, første gang brynene skal formes og plukkes, hvorefter du selv kan stå for vedligehold.
Din makeup, hår- og hudpleje er upåklagelig og alligevel kan følelsen af, at der mangler noget komme snigende. Et godt bud er brynene. Uformede eller overvoksede øjenbryn kan betyde hele forskellen i dit ansigt. Løsningen er at gå til en professionel, første gang brynene skal formes og plukkes, hvorefter du selv kan stå for vedligehold.
Lipliner gone wrong
En mørk læbeblyant i selskab med meget lys læbestift hører nok til i kategorien over de absolut værste makeup-katastrofer. Løsningen er at bruge læbestift og læbeblyant med samme farve (og ja, det er stadig muligt at opnå kontur-effekten).
Solkysset ansigt men bleg på kroppen
Makeup-artisten Dick Page fra Shiseido kalder fænomenet "det svævende hoved", for sådan kommer farveforskellen mellem ansigt og krop til at se ud, når farveforskellen bliver for markant. Løsningen er at duppe lidt lysebrunt pudder langs kravebenet, på siderne af halsen og lidt på barmen.
Se også:
Sollækker på den sunde måde
Design din egen makeup-palette
Makeup med ekstra fordele