Annonce
DIY
28. november 2025

Sådan laver du julepynt og dekorationer med julens aromaer

Brug de mange julede ingredienser i pynt og dekorationer, der kan sprede skønne dufte, skabe stemning og bringe minderne frem hele december.
Af: Nadja Wehlitz
Duft af jul

Duftende julepynt med hjemmelavede kranse, lys og stjernekranse giver både aroma, farve og hyggelig julestemning.

Foto: Pernille Enoch

Kanel, gran og stjerneanis. Findes der noget bedre end duften af jul?

Her får du inspiration til smukke julekranse og dekorationer.

Julekrans med aroma

Lav en duftende krans af tørrede appelsiner, æbler og kanelstænger. Brug kransen på en knage eller på døren.

Duft af jul

Foto: Pernille Enoch

Det skal du bruge:

  • Ståltrådskrans
  • Blomsterståltråd
  • Appelsin
  • Æble
  • Kanelstænger
  • Grankviste
  • Eukalyptuskviste
  • Tørrede hortensia
  • Bånd

Sådan gør du:

  • Skær skriver af appelsin og æble, og læg dem på et stykke bagepapir på en bageplade.
  • Tænd ovnen på 100 °C (varmluft), og lad frugtskiverne tørre i ca. to timer. Vend skriverne halvvejs, og hold øje med dem. Tag eventuelt æbleskiverne ud før appelsinerne, så de ikke bliver for mørke.
  • Lad frugtskiverne køle helt af.
  • Lav små buer i ståltråd, og stik dem gennem midten af frugtskiverne. Sno ståltråden på bagsiden, så de ikke falder af.
  • Sæt skiftevis små kviste af gran, eukalyptus og tørrede hortensia fast på ståltrådskransen med blomsterståltråd.
  • Mellem de tørrede frugtskiver kan du så sætte enkelte kanelstænger.
  • Slut kransen af med et bånd.

Krydderi på bordet

Har du lyst til at gøre let ekstra ud af det, når bordet skal dækkes til julens sammenkomster, kan du pynte bordet med velduftende krydderier.

Duft af jul

Foto: Pernille Enoch

Det skal du bruge:

  • Tallerken
  • Rosmarinkviste
  • Stjerneanis

Sådan gør du:

Læg rosmarinkvistene i en trekant, så de danner et juletræ, og læg en stjerneanis i toppen som topstjerne.

Frugtig lysestage

Granatæbler kan sagtens være en dekoration i sig selv, men med et lille lys i toppen bliver de endnu finere.

Duft af jul

Foto: Pernille Enoch

Det skal du bruge:

  • Granatæble
  • Juletræslys
  • Snor
  • Bakke
  • Eventuelt en kniv

Sådan gør du:

  • Lav et hul i granatæblet, og stik et juletræslys ned i hullet. Hvis ikke det står stabilt af sig selv, kan du skære bunden lige med kniv.
  • Bind en snor om lyset, og placér granatæblet med på en mindre bakke, og fyld ud med lidt kogler, valnødder og små grankviste.

Stjernekrans

Stjerner er en af julens uundgåelige figurer, og hvorfor ikke bruge naturens egne stjerne i dine dekorationer?

Duft af jul

Foto: Pernille Enoch

Det skal du bruge:

  • Ståltråd
  • Limpistol
  • Stjerneanis

Sådan gør du:

  • Lav en ståltrådskrans med en diameter på cirka 12 cm. Sno ståltråden om sig selv af nogle omgange så kransen bliver mere stabil. Sno enderne om hinanden for at hæfte kransen.
  • Lim stjerneanis på ståltrådskransen med limpistolen, og fyld den ud hele vejen rundt.
  • Brug den lille krans liggende i et stilleben, eller i en snor som ophæng i vinduet.

Spiselige julehjerter

Har du lidt småkager tilovers, kan de hænges sættes på snor og pynte i vinduet.

Duft af jul

Foto: Pernille Enoch

Det skal du bruge:

  • Brunkager
  • Snor
  • Gran

Sådan gør du:

  • Bag brunkager efter din fortrukne opskrift, og stik dejen ud som hjerter (eller den form, du ønsker). Husk at lave et hul, så de kan hænges op.
  • Bag kagerne efter anvisningerne i opskriften.
  • Når kagerne er kølet af, kan du trække et stykke snor gennem hullet og hænge dem på træet eller i vinduet.
  • Hæng lidt gran op også for at gøre det endnu mere julet.

Tip:

Du kan variere idéen helt efter din egen smag og næse. Prøv med peberkager, eller hvad med at hænge vaniljekranse op? Formen kan også være en stjerne, et træ, eller hvilken udstikker du nu har liggende.

Annonce

Hjemmelavet duftlys

Ingen december uden levende lys, og hvorfor ikke lave dit eget, der ovenikøbet spreder din yndlingsjuleduft?

Duft af jul

Foto: Pernille Enoch

Det skal du bruge:

  • Lysvoks
  • Væge på fod
  • Træpind
  • Glas til at støbe lyset i
  • Æteriske olier eller krydderier

Sådan gør du:

  • Vej lysvoksen af og smelt det efter anvisning på pakken.
  • Rør de ønskede duftolier i.
  • Hæld det flydende stearin i glasset med væge.
  • Bind toppen af vægen om en pind, der hviler på kanten af glasset.
  • Lad lyset hærde, og klip herefter vægen til.
  • Pynt glasset med en lille grankvist og et stykke snor eller bånd.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 45/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ om 'Bachelor' hver torsdag aften der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.