
Hun havde sex med 1.000 mænd på 12 timer: Ny dokumentar om Bonnie Blue kaldes “trist” og “ubehagelig”

Ny dokumentar med titlen ‘1.000 men and Me: The Bonnie Blue Story’ at forstå den kontroversielle kvinde med det borgerlige navn Tia Billinger.
Foto: Christina Holen Korneliussen / Dagbladet
1.057 hætteklædte mænd. Én britisk pornoskuespiller. 12 timer.
41 sekunder til hver.
Sådan var rammerne, da 26-årige Bonnie Blue i januar forsøgte at slå den temmelig kuriøse verdensrekord for at have sex med flest mænd på 12 timer. En rekord, der angiveligt blev slået og gik det meste af verden rundt – og dermed skød Bonnie Blue op i kendis-stratosfæren med det samme.
Nu forsøger en ny dokumentar med titlen ‘1.000 men and Me: The Bonnie Blue Story’ at forstå den kontroversielle kvinde med det borgerlige navn Tia Billinger, der i dag tjener op omkring 1,5 millioner pund om måneden på sine videoer.
Instruktøren Victoria Silver har fulgt Bonnie Blue i seks måneder for at indsamle optagelser til filmen, der også dokumenterer dele af rekordforsøget.
Selvom det ikke skorter på slibrige detaljer og billeddokumentation, tyder det dog ikke på, at filmen når til bunds i Bonnie Blues historie eller giver svar på det måske mest enkle spørgsmål af alle: Hvorfor?
Mange har spekuleret på, hvilke barndomstraumer der måtte ligge til grund for de talrige sex-orgier, hun fortsat filmer og sælger med sig selv som midtpunkt, men i filmen kommer der ikke noget nyt i den retning. Dog kommer det frem, at flere af Bonnie Blues familiemedlemmer har sagt deres jobs op for at være på hendes lønningsliste.

Ifølge det britiske medie The Independents anmelder Olivia Petter er filmen mest af alt “trist” og “ubehagelig”. Hun beskriver ‘1.000 men and Me: The Bonnie Blue Story’ som en “pervers seeroplevelse” og disker op med sølle to stjerner ud af fem.
Bonnie Blue skulle angiveligt være “meget lykkelig” for sit liv, men mediet The Mirror skriver, at berømmelsen også er kommet med en pris. Bonnie Blue har nemlig ikke været alene på gaden i lang tid på grund af dødstrusler – mange af dem fra kvinder til gifte mænd, som Bonnie Blue har lavet indhold med.
Derudover siger Bonnie Blue i filmen, at hendes omgangskreds er blevet begrænset:
– Mine cirkler er blevet mindre, men mit team er også mine bedste venner.
Filmen slutter omkring en periode, hvor Bonnie Blue rejser til Rumænien for at besøge internetpersonligheden Andrew Tate, der står overfor anklager om voldtægt og menneskehandel – og i øvrigt er kendt for sine misogyne synspunkter.
Ifølge Bonnie Blue er han imidlertid et “marketingsgeni”.
– Han er blevet kaldt mange ting af medierne, og det er jeg også. Vi er nok de to mest misforståede mennesker derude lige nu, siger hun i filmen.
Har man lyst til at få syn for sagn, kan ‘1.000 men and Me: The Bonnie Blue Story’ ses på Channel 4.

Der findes ét universelt sex-tip, som alle kan lære. Praktiserer du det allerede?
Læs mere om: