Da Ditte skulle tilbage fra barsel var alt, som det plejede. Bortset fra én afgørende ting

Der kan være mange følelser forbundet med at skulle vende tilbage til arbejdet efter en lang juleferie. For nogle kan dét at vende tilbage til hverdagen skabe både forventning og glæde, mens det for andre kan føles som at skulle bestige et bjerg uden lysten til rent faktisk at gennemføre det.

For journalist og nyhedsvært Ditte Haue var det en stor blanding af det hele – og mere til. Da hun tonede frem på tv-skærmen den 3. januar i TV 2 News, var det nemlig første gang i halvandet år, hun stod i studiet. I mellemtiden var hun først sygemeldt som gravid, og derefter fødte hun sit andet barn og gik på barsel.

Og selvom garderobeskabet på Kvægtorvet i Odense stadig står, hvor det stod, da hun blev sygemeldt for halvandet år siden, så har meget i mellemtiden ændret sig i Dittes liv. Den overgang bør vi tale mere åbent om, mener hun.

– Kontrasten mellem at være på barsel og være en del af arbejdsmarkedet er for sindssyg. Den rejse, man er på under en barsel, er noget af det vildeste, man kommer til at opleve i sit liv, siger hun og fortsætter:

– Man er blevet forælder til et nyt lille væsen, så hele ens udgangspunkt og fundament er forandret for evigt. Jeg er tilbage med en helt anden sårbarhed og et helt andet udgangspunkt, end det, jeg gik derfra med. Det er et ret vildt clash, som jeg tror mange underkender, hvor voldsomt egentlig er.

Aftenen før sin første arbejdsdag havde hun svært ved at falde i søvn, og da hun satte sig i toget fra København mod Odense, var det med maven fuld af lige så mange sommerfugle, som var det hendes første skoledag.

Men glæden og spændingen gik hånd i hånd med en nervøsitet og usikkerhed, og ikke mindst konfrontationen af en masse store spørgsmål, der væltede ned over hende:

– Hvordan føles det at stå det samme sted, som jeg plejer at stå? Kan jeg stadig fylde skoene ud, og kan jeg overhovedet stadig lide mit arbejde? Og hvad så med mine børn - betyder de ikke nok for mig, hvis jeg godt kan lide at være på arbejde? Er jeg ikke en god nok mor, hvis jeg faktisk synes, det er et frirum for mig?

– Det er enormt sårbart, og man kan ikke forberede sig på det, før man får børn. Det sker meget få gange i ens liv, at man ligefrem kommer tilbage på ens arbejdsplads som et nyt menneske.

Alle de følelser, tanker, usikkerheder og sårbarheder, der er forbundet med at vende tilbage til hverdagen efter endt barsel, er ikke noget, Ditte tidligere har tænkt over, før hun selv stod i det. Derfor mener hun, at vi skal huske at gribe hinanden på arbejdspladsen i livets store overgange.

– Hvis mine kollegaer har stået med bare halvdelen af den sårbarhed og usikkerhed, jeg havde på min første arbejdsdag efter barslen, så ville jeg gerne have været bedre til at gribe dem.

– Fordi når man ikke har været igennem det selv, så tror jeg ikke, man er klar over, hvor afgørende den første dag tilbage på arbejdet kan være for, at man lander godt i det nye liv. Trods den støtte, jeg fik fra både min arbejdsplads og seerne, så var jeg alligevel usikker, fortæller hun.

For Ditte har det haft stor betydning at have arbejdsplads med mulighed for at starte ud med færre timer, og ikke mindst en privatøkonomi der gør, at hjemmet stadig kan løbe rundt, selvom hun er på nedsat tid. Derudover skal man ikke underkende, hvad det betyder for overgangen at have en god chef og savnede kollegaer, der løbende tjekker ind under barslen.

Det gælder både i forhold til det praktiske omkring opstarten, men også når det kommer til følelsen af at høre til på arbejdspladsen og vide, at der er nogen, der savner en og glæder sig til, at man kommer tilbage.

– Det betyder nemlig noget, at vi som kollegaer er opmærksomme på hinanden, når man står der og føler sig som en alien, der har været igennem noget livsomvæltende, siger hun og fortsætter:

– Når man går hjemme med et barn, der er afhængig af en, så er det rart at vide, at man har en arbejdsplads, hvor man også betyder noget – og at man ikke er blevet helt glemt i mellemtiden.

Selvom det at vende tilbage til skærmen efter halvandet år væk har været en vild overgang for Ditte, så har det også været dejligt at vende tilbage til noget, der minder hende om hendes gamle liv og ikke mindst hendes gamle jeg.

– Det er befriende at føle, at jeg faktisk har andre skills i livet, end at få et spædbarn til at sove, eller lave den helt rigtige mos, som han gider at spise. Det er sådan noget, der gør, at jeg føler mig som et helt menneske igen.

Ifølge Ditte er det en følelse, der let kan forsvinde i baggrunden under en barsel, når man sidder og ammer klædt i joggingtøj med mælkepletter på blusen, ikke har været i bad i fem dage og stirrer ud af vinduet og spørger sig selv: Hvordan skal jeg nogensinde kunne blive integreret i den virkelige verden igen?

– Det kan føles som om, ens gamle jeg aldrig vender tilbage, men det gør det. Jeg siger ikke, man vender tilbage til den samme krop og det samme sind, men man kan vende tilbage til det samme sted som en ny udgave af en selv og stadigvæk varetage sit arbejde – og måske endda endnu bedre, end man kunne før. Pga et andet perspektiv på livet