Børns Vilkår: “Børn kontakter os siger, at deres krop er forkert, eller at de mangler det nyeste og sejeste tøj”

“Du er ikke sulten, du keder dig bare”.

Sådan lyder et af de budskaber, der rammer nogle af de piger, som Børns Vilkår er i kontakt med. Det viser en undersøgelse, som organisationen står bag.

Det fortæller Melissa Vardy, der er digital medieekspert i organisationen.

Vi taler med hende i forbindelse med det journalistiske projekt “smalgoritmen”, hvor femina i den kommende tid sætter fornyet fokus på unge piger og kvinder, der føler sig pressede af urealistiske kropsidealer som led i en ny kvindelivs-undersøgelse, Aller Media Nordic står bag.

Da en af vores journalister gik undercover på TikTok som 13-årig pige, mødte hun efter bare seks minutters tid indhold om krop og træning, der både chokerede og skræmte hende. Noget lignede var tilfældet da vores nordiske søstermedier, femina i Sverige og Kvinner og Klær i Norge lavede samme eksperiment, hvor der gik henholdsvis 11 minutter og 35 sekunder.

Resultaterne kommer ikke bag på Melissa Vardy. I Børns Vilkår har man lavet et lignende eksperiment, hvor man ligeledes benytter en telefon, hvor der kunne oprettes blanke profiler, der ikke er præget af tidligere brug.

– Vi lavede profiler for en pige på 13 år og en dreng på 13 år. Vi kunne se, at begge profiler ret hurtigt blev eksponeret for indhold, der var meget kropsfokuseret. Den mandlige profil blev ledt ind i hypermaskulint indhold – videoer med træning og kost – at man skal lave masser armbøjninger og spise 13 æg om dagen og den slags. Pigens profil blev eksponeret for indhold om nærmest at stoppe med at spise, om kropsidealer og beskeder som: “Du er ikke sulten, du keder dig bare”, siger Melissa Vardy og fortsætter:

- Alt det massive krops – og træningsfokus er ledsaget af budskaber såsom, at vores udseende afgør vores værdi, og at mistrivsel altid er selvforskyldt.

Den type indhold er unge brugere særligt sårbare over for, siger hun i lighed med andre eksperter, som femina har talt med (link).

– Det påvirker dem meget, især i puberteten, hvor de konstant sammenligner sig med kendte og influencers. Tidligere så man dem i ugeblade eller på tv – nu har man dem hele tiden i lommen. Med digitale og sociale medier bliver man udsat for det i høj grad, og vi ved fra Børnetelefonen, at det fylder meget, siger Melissa Vardy.

Hun giver et eksempel:

– Børn kontakter os og siger, at deres krop er forkert, eller at de mangler det nyeste og sejeste tøj. De siger: “Jeg vil gerne være cool – så hvad for noget tøj skal jeg købe?” Så det handler både om kropspres og om det kommercielle, som kan være meget svært for dem.

Børns Vilkår har ikke data for, hvor mange børn der påvirkes af den type indhold, men når de får spørgsmål om mistrivsel, følges det ofte af en digital reference.

– Vi er nået dertil, hvor børnene, der kontakter os, ikke kun fortæller, at det er noget, de har set online – det er bare blevet en del af deres hverdag og noget, de ser i deres omgangskreds. Den digitale verden flyder sammen med alt andet.

Så du tænker, at sociale medier og internettet generelt har accelereret udviklingen?

– Ja, helt klart. Trends og tendenser skifter hele tiden, og presset for at følge med stiger. Vi har også lavet en rapport, der viser, at næsten halvdelen af det indhold, vores fiktive profiler møder, har en kommerciel hensigt – det skal sælge noget. Det kan være tøj, makeup, opskrifter, alt muligt. Presset for at “følge med” stiger og stiger. Du skal have det nyeste nye, men du skal også være autentisk og ikke være som alle de andre. Det er svært.

– Det samme gælder for kroppen – man skal være tynd, men også trænet. Idealbillederne skifter hele tiden. Før var det Kardashian-kroppen, så er det Kate Moss-kroppen. Det er ikke til at finde rundt i.

Det er også, hvad kvinder giver udtryk for i rapporten ‘The Nordic Women Report’.

”Der er en rigtig krop og en forkert en. Ingen siger det ligeud. I en periode var det bryster og bagdele. Nu er det knogler igen. TikTok er oversvømmet med pro-ana-indhold (pro-anoreksi, red.) og kommentarer som ’she’s giving bones’”, lyder det fra kvinden Johanne på 25 år i rapporten.

Den bygger på en undersøgelse blandt 1.000 kvinder i alderen 18-75 år i både Danmark, Sverige, Norge og Finland samt interview med et mindre antal kvinder.

Hvad mener du om techgiganternes ansvar – TikTok, Facebook, Instagram – i forhold til alt det her indhold om krop og udseende?

– Platformene har et ansvar, idet det er brugergenereret indhold. Det vil sige, at de skaber scenen, hvorpå alt indhold udstilles. Der er også ting på scenen, de burde fjerne – skadeligt indhold. De burde sige, at hvis det stykke indhold, som findes i vores butik, er skadeligt, så skal det væk. Er det noget, der prædiker en usund livsstil? Så skal det væk.

Men er det ikke også os selv, der påvirker algoritmen, når vi klikker på den slags indhold?

– Jo, men platformene kunne sætte nogle parametre op, så brugere, der søger på “livsstil” eller “krop”, først ser de positive videoer. Problemet er, at kontroversielle videoer får meget engagement – folk reagerer, deler og kommenterer. Det belønner algoritmen, som tror, at indholdet er populært. Den burde i stedet kunne genkende tonen i kommentarerne – om der skrives noget negativt – og så nedprioritere det.

– Der er intet galt i krop- eller livsstilsprofiler i sig selv, men når indholdet bliver negativt og selvforstærkende, fremfor noget der er oplysende og rummeligt, så burde algoritmen stoppe det.

Hvad tænker du om forældrenes ansvar? Hvad kan de gøre for, at det ikke tager overhånd?

– Forældre kan gøre meget ved at tale med deres børn om et positivt kropsideal. Man kan forklare, hvad der sker i kroppen under puberteten, og støtte barnet i at have en sund livsstil – uden at det bliver ekstremt.

– Det handler også om at forstå den digitale verden. Vi synes, det er helt rimeligt, at man først skal være på sociale medier som 15-årig (som en ny politisk aftale vil sikre, red). Man skal have en kritisk sans og forstå, hvorfor man ser det indhold, man gør.

Melissa Vardy har også konkrete råd til, hvordan man kan prøve at holde algoritmen i snor:

– Hvis et barn er røget ned i en algoritme, der kun viser ekstreme kropsidealer – for eksempel “looksmaxing” for drenge – kan man nulstille algoritmen. Det kan gøres ret nemt. Vi har lavet en guide på vores hjemmeside, der hedder Skærmguiden. Der står trin for trin, hvordan man nulstiller algoritmen – det kan man gøre under “indstillinger”, hvor man kan starte helt forfra og nulstille sin algoritme.

– Det kan virke uoverskueligt at sætte sig ind i platformene, men netop derfor har vi lavet guiden. Det er også derfor, vi mener, det er fair, at man først må bruge sociale medier som 15-årig.

Tror du, at regeringens nye aftale, hvor det kræver forældrenes accept at få en konto som 13-årig, vil gøre en positiv forskel?

– Vi håber, at det vil tvinge forældre til at tage stilling til, hvorfor barnet skal have adgang. Udgangspunktet bør være, at de ikke skal have det som 13-årige.

Der kan selvfølgelig være undtagelser, for eksempel hvis man er den yngste i klassen som 14 årig og de andre i klassen, som er 15, allerede har profiler. Men nu kræver det et aktivt tilvalg og en samtale om sociale medier.

– Vi håber, at de forældre, der ender med at give deres børn lov, også sætter sig ind i platformene og taler med deres børn om det. Så det ikke kun er børn i udsatte positioner, som måske ikke har forældre, der sætter grænser eller har ressourcer til at engagere sig i deres børns liv online, som får frit spil på nogle platforme, som man egentlig har vurderet, de er for unge til.