"Det er tech-giganternes ansvar, at deres algoritmer ikke skader børn og unge"

Den ene dag er hun optaget af noget, der minder om bulimi. Hun kaster op og kompenserer for kalorier, hun har indtaget. Næste dag minder det mere om benhård, kontrolleret anoreksi. Og på tredjedagen overtræning.

Ovenstående er udtryk for en tendens, de ser hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Hvor man traditionelt har set, at særligt piger og kvinder har skelnet ret skarpt mellem forskellig spiseforstyrret adfærd og fulgt et regime for, hvordan det gik til, er det i dag almindeligt, at de svinger mellem det ene og det andet.

Det forklarer direktør Camilla Hersom, som kalder det “et udtryk for ret massiv mistrivsel” blandt især unge piger.

– Det er, som om man bliver inspireret af mange forskellige kanaler og laver sin egen hjemmestrikkede opskrift på, hvordan man tror, man kan optimere sin krop.

Ifølge hende er der ingen tvivl om, at sociale medier har en finger med i spillet.

Hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade taler de gennem deres rådgivningstilbud blandt andre med piger og kvinder i alle aldersgrupper, som har brug for støtte til at håndtere spiseforstyrrede eller selvskadende tanker og adfærd.

Camilla Hersom understreger, at der er utroligt mange ting, der udløser en spiseforstyrrelse, og at det er meget individuelt, hvad det udspringer af.

Men det er særligt unge, som siger, at de er blevet inspireret af sociale medier.

– Vi møder det i alle mulige afskygninger, og det her er en kæmpe tendens. Hvis du konstant møder billeder, hvor du tænker, at det er idealet, og sådan ser jeg ikke ud, så er det klart, at det gør noget ved ens selvbillede, hvis man måler sig op imod noget, der dybest set er uopnåeligt.

En ny undersøgelse af Aller Media Nordic, gennemført blandt kvinder i de nordiske lande, peger blandt andet også på, at særligt unge kvinder føler et pres for at have “den rigtige krop”. Særligt yngre kvinder er negativt påvirkede af skønheds- og kropsidealer, og 7 ud af 10 vil se flere naturlige kroppe i deres feed på sociale medier, ifølge rapporten.

Hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade er det deres klare opfattelse, at dem, der er vokset op digitalt, slet ikke laver den skelnen mellem sociale medier og den virkelige verden, på samme måde som mange voksne gør.

Internettet og sociale medier er fuldstændig integreret i, hvordan de lever deres liv, siger Camilla Hersom. Og derfor bliver de i høj grad også påvirket af det, de ser på internettet og sociale medier.

– I dag er mængden af det, du møder, som handler om, at din krop skal optimeres, se ud på en bestemt måde og helst være slank, massivt. Ikke bare på sociale medier, men i mediebilledet i øvrigt, siger Camilla Hersom.

Samtidig er den udbredte kulturelle opfattelse i Danmark ifølge hende, at slank er lig med at være sund og have succes. Og at skønhedsidealer bliver blandet sammen med sundhedsidealer, er virkelig giftigt for flertallet af kvinder, mener hun.

– Fordi det jo langt fra er flertallet af kvinder, der kan leve op til de idealer. For sådan ser de fleste kroppe ikke ud, slår hun fast.

“De bliver yngre og yngre”

På tyve år er antallet af kvinder med risikoadfærd for spiseforstyrrelser fordoblet, viser et nyere studie fra Statens Institut for Folkesundhed. Stigningen ses i alle aldersgrupper – men mest markant blandt kvinder i 25-34-årsalderen.

Ifølge Camilla Hersom hænger det formentlig blandt andet sammen med accelerationen af sociale medier.

– Det, vi ser tydeligt, er, at de bliver yngre og yngre. Det er meget svært at sige, hvornår udviklingen begyndte. Men det er tydeligt, at det ikke længere er ualmindeligt, at vi ser børn på 8-10 år med risikoadfærd. Og det er et nyt fænomen.

I deres rådgivnings- og behandlingstilbud møder de også kvinder mellem 30 og 60 år, der lider af spiseforstyrrelser, og som hele deres liv har følt sig forkerte og for store. Og Camilla Hersom tror ikke, at ret mange vil synes, at det er et tilfredsstillende liv, hvis kropskritiske tanker fylder en meget stor del af ens hverdag.

– Tænk at bruge hele sit liv på at føle sig forkert, fordi man ikke kan leve op til et eller andet uopnåeligt ideal. Det er jo så ulykkeligt, at piger, unge kvinder og modne kvinder, går rundt og føler sig forkerte i deres krop, fordi de ikke synes, deres krop lever op til et eller andet ideal, som nogen har besluttet, skal være det rigtige. Det er forfærdeligt.

Det er vi nødt til at tage alvorligt og gøre noget ved. Derfor mener Camilla Hersom også, at regeringens nye aftale om et forbud mod sociale medier til børn under 15 år, som blev præsenteret fredag, er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Men den kan ikke stå alene, understreger hun.

– Det er nødvendigt at følge op med lovgivning, der sikrer at ulovligt og skadeligt indhold fjernes fra de sociale medier. Det skal selvsagt være tech-giganternes ansvar at sikre, at de algoritmer, de tjener stort på, ikke medvirker til at fremme spiseforstyrrelser eller selvskade hos vores børn og unge.

Der er også behov for at se kritisk på indholdet på de sociale medier, forklarer hun videre.

– Vi er optaget af lovgivning på området, men også af hvordan der kan udvikles værktøjer til at skærme sig selv fra indhold, der kan inspirere til udvikling af spiseforstyrrelser og selvskade.

Er man i tvivl om, hvorvidt det er nødvendigt at tage alvorligt, henviser Camilla Hersom til omfanget af unge, der mistrives. Det er ikke det samme som at sige, at alle unge har et problem, men for mange har, mener hun.

– Den tsunami skal vi have bremset, siger hun.

Også som forælder har man et ansvar, påpeger hun.

For er man kritisk omkring sin egen krop og kalder den forkert på den ene eller anden måde, kan det smitte af på børnene selvværd. I rådgivningen har de set eksempler på unge, der har udviklet spiseforstyrrelser, fordi de spejler op mod deres voksne rollemodeller.

– Vi skal lære at elske os selv, og vi skal få respekt for – og anerkendelsen og værdsættelsen af – at kroppe er forskellige. Man kan være smuk og dejlig på mange måder, slutter hun.

Femina har kontaktet Meta. I en artikel om, hvad tech-virksomhederne gør for at beskytte børn og unge på deres platforme, udtaler Ifølge Lukasz Lindell, kommunikationsansvarlig for TikTok i Norden, at virksomheden løbende gennemgår sine sikkerhedstiltag for at håndtere nye risici.

Efter kritik fra EU valgte TikTok tidligere i år at blokere hashtagget #skinnytok, som var knyttet til tynde kropsidealer og vægttabstips. Hvis man søger på hashtagget i dag, vises i stedet en boks med et telefonnummer til en hjælpeorganisation.

– Vi fjerner også stavevarianter, der ligner, og fortsætter derudover med at moderere indhold, der overtræder vores regler – uanset hvilke hashtags det er knyttet til, siger Lukasz i en kommentar til Femina Sverige.

Han fortæller, at 85,5 procent af alle videoer, der overtræder reglerne, bliver fjernet proaktivt, altså før nogen har anmeldt dem, og at platformen løbende vurderer sine sikkerhedstiltag for at håndtere nye risici.

– Vores moderering bygger på automatiske systemer, moderatorer og brugere, der markerer indhold for os, tilføjer han.

Foreningen Spiseforstyrrelse og Selvskade har udviklet en række gode råd til, hvordan man kan tage styring over de sociale medier, som kan findes her. Har du – eller en, du holder af – brug for støtte til at håndtere en spiseforstyrrelse eller selvskade, kan du gratis bruge deres rådgivningstilbud her.